Svejsemaskiner, værktøj og skrot for 700.000 kroner stjålet

Svejsemaskiner, værktøj og skrot for 700.000 kroner stjålet

25. oktober 2021 - kl. 13:50 - af

Virksomheden Harde Staal på Vandløsvej i Sæby har i weekenden været udsat for et større indbrud.

Ukendte gerningsmænd skaffede sig adgang til virksomheden ved at bryde en dør op til en af produktionshallerne.

Ved indbruddet, som fandt sted fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 06.30, blev der stjålet syv-otte svejsemaskiner af mærkerne Migatronic og ESAB. Derudover slap tyvene afsted med forskelligt værktøj til dreje- og fræsemaskiner samt skrot i form af aluminium og rustfrit stål.

Leder af Efterforskningscenter Frederikshavn politikommissær Peter Skovbak fortæller, at indbrudstyvene har brugt en af virksomhedens palleløftere og en truck til at køre tyvekosterne ud af produktionshallen og ud til tyvenes bil.

– Det fylder jo en del, så de må have benyttet en stor varebil eller en mindre lastbil for at have plads til svejsemaskinerne, fortæller Peter Skovbak.

Han vurderer, at indbruddet sammenlagt beløber sig til 600.000-700.000 kroner.

Politiet efterlyser vidner til indbruddet, og har man set noget mistænkeligt på Vandløsvej i Sæby i tidsrummet lørdag klokken 17 til søndag morgen, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 1-1-4.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Svejsemaskiner, værktøj og skrot for 700.000 kroner stjålet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger