Ikke flere brevduer på Chr. Pedersens Vej i Sæby

Illustrationsfoto

Ikke flere brevduer på Chr. Pedersens Vej i Sæby

13. juni 2026 - kl. 6:56 - af

Sæby Brevdueforening er fraflyttet ejendommen Chr. Pedersensvej 58 i Sæby, som foreningen i en årrække har lejet af kommunen.

Da der ikke ses noget kommunalt formål med ejendommen, har den kommunale administration nu foreslået, at bygningen og den tilhørende P-plads udbydes til salg.
Udvalget for Økonomi og Strategi skal på mødet den 17. juni tage stilling til, hvad der skal ske med bygningen.

Grunden er 1.622 m2 og bygningen 99 m2. En stor del af grunden er etableret som asfalteret p-plads, og der ligger en transformer, der tilhører en forsyningsvirksomhed. Hvis en køber ønsker transformeren fjernet, skal pågældende afholde udgifterne hertil.

Ejendommen er i lokalplanen for området udlagt til helårsboligformål i form af rækkehuse, dobbelthuse eller kædehuse. Byggeriet skal være med til at sikre det husmiljø, der er i området.

Den kommunale administration foreslår ejendommen udbudt til en mindstepris på 950.000 kr., som vurderes at svare til markedsprisen ud fra ejendommens stand, beliggenhed, byggemuligheder og ovennævnte forhold i øvrigt. Diverse omkostninger ved salget til fx energimærke anslås til 30.000 kr.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ikke flere brevduer på Chr. Pedersens Vej i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger