Det kommunale budget skal yderligere tilpasses
18. juni 2026 - kl. 11:52 - af Michael Egelund
Udvalget for Økonomi og Strategi har ønsket udarbejdet yderligere forslag op til 15 mio. kr. årligt i 2030 med fokus på forslag, der kan bortfalde i forhold til det kommunale budget.
Derfor er der berammet møde i Udvalget for Økonomi og Strategi den 22. juni, hvor politikerne vil drøfte de mange opstillede regnskabstal. Der er lagt op til en ganske omfattende slankekur af en række eksisterende punkter på kommunens budget.
Det fremgår af dagsordenen for mødet, at der er udarbejdet yderligere tilpasningsforslag med fokus på forslag og opgaver, som kan bortfalde, så det ikke er personalet, der skal håndtere serviceændringerne i mødet med borgerne.
I alt kalkuleres med nedgang på 13,6 mio. kr. Udvalget for Økonomi og Strategi (nærmest at sammenligne med det tidligere Økonomiudvalg) står til nedgang på godt 11 mio. kr. på anlæg fra år 2030.
Også andre områder står for skud
Der er samtidig udarbejdet forslag, der omfatter andre udvalgsområder. Udvalget for Kultur, Idræt, Foreninger og Lokalsamfund til 0,8 mio. kr., fordelt med 0,1 mio. kr. på drift og 0,7 mio. kr. på anlæg fra 2030.
Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse påtænkes reguleret med 1 mio. kr. fra 2030 på driften.
Udvalget for Teknik, Klima og Infrastruktur 0,7 mio. kr. tænkes reguleret med – 0,4 mio. kr. på drift og -0,3 mio. kr. på anlæg fra 2030.
Der er endnu ikke indgået en økonomiaftale mellem Regeringen og KL, der fastlægger kommunernes økonomi for 2027-2030, men det forventes at ske inden udgangen af juni 2026.
Der kan bl.a. nævnes tilpasning af kontrakten med Destination Nord med 1 mio. kr., ophør af Eventorganisationen med 1,6 mio. kr. (Arena Nord).
Nævnes kan også tilpasning af tilskud til Tordenskjoldsdage, Erhvervsrådet, bortfald af tilskud til Skagen Festival, Rødspætte Cup og Cup No. 1.
Der indtænkes også besparelse på tandplejen på 1 mio. kr., ligesom tilskud til julebelysning på 426.000 kr. kan bortfalde.
Af bilagene til dagsordenspunktet peges også på nedlæggelse af fastnettelefoner, så fastnettelefoner lukkes for administrative medarbejdere, der i forvejen har en arbejdsmobiltelefon. Dette kan give besparelser på infrastruktur og licenser.
Det er muligt at søge indsigt i de enkelte punkter, som står over for nedskæringer, ved at linke til Frederikshavn Kommunes hjemmeside under dagsordener.
Link, hvor man kan se de enkelte bilag med alle områder, der kan komme i spil for en besparelse:
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det kommunale budget skal yderligere tilpasses' til en bekendt