Illustrationsfoto
Litauer dyrkede 22 kilo marihuana udenfor Sæby
15. juni 2026 - kl. 11:21 - af Jeanette Wildenhoft
Søndag eftermiddag modtager politiet i Frederikshavn en anmeldelse om mistænkelig aktivitet på en ejendom på Kringelhedevej mellem Voerså og Præstbro.
En patruljevogn ankommer til adressen, hvor der findes ‘et professionelt indrettet’ væksthus med 787 skunkplanter, som svarer til minimum 22 kg. marihuana.
Væksthuset er udstyret med professionel isolering, lys, varme og ventilation med formål at give skunkplanterne de bedst mulige vækstforhold.
En 26-årig mand fra Litauen bliver anholdt på adressen og han fremstilles i dag kl. 12.00 i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Litauer dyrkede 22 kilo marihuana udenfor Sæby' til en bekendt