
Skiltning på Torvet fastlægges i samråd med politiet
16. februar 2018 - kl. 12:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skiltningen for det forestående forsøg med flere parkeringspladser på Torvet i Sæby vil blive fastlagt i samråd med Nordjyllands Politi inden for de kommende dage.
Indtil nu har kommunens afdeling for Park og Vej afmærket båsene med stålsøm boret ned i flisebelægningen, som det også blev beskrevet i artikel her i avisen forleden.
Teknisk assistent i Center for Teknik og Miljø, Morten Mendrup, forklarer, at parkeringspladserne etableres efter ønske fra Sæby Handelsstandsforening. De laves skrå og får front over mod Nordjyske Banks bygning, og de skal ifølge Morten Mendrup let kunne omstilles fra parkering til handelsstandsforeningens events i byen.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår P-pladserne og skiltning er færdigetableret.
Af nedenstående skitse ses, hvorledes adgangsforholdene tænkes etableret med indkørsel fra Grønnegade og udkørsel langs rondellen på Torvet nær Matas og ud i Krystalgade.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skiltning på Torvet fastlægges i samråd med politiet' til en bekendt