Blå Flag og badepunkter i Frederikshavn Kommune

Arkivfoto.

Blå Flag og badepunkter i Frederikshavn Kommune

24. juni 2026 - kl. 5:52 - af

I denne sommer er der 3 steder i Frederikshavn Kommune, hvor stranden er tildelt Blåt Flag, og desuden er der 10 steder, hvor stranden har fået betegnelsen badepunkt.

Blåt Flag ses ved Palmestranden i det nordlige Frederikshavn, ved Sæby Nordstrand samt ved Skagen Sønderstrand.

Badepunkterne findes ved stranden i Lyngsaa, ved Hedebo Camping nord for Sæby, Skiveren, Kandestederne, Gl. Skagen, Damstederne syd for Skagen, Bunken Strand, Ålbæk, Bratten Strand og Strandby Nordstrand.

I Region Nordjylland er der desuden 11 steder i Jammerbugt Kommune, hvor der er badepunkter. Det er bl.a. Blokhus Strand, Grønhøj Strand, Rødhus Strand, Tranum Strand og Slettestrand. Morsø Kommune har 4 Blå Flag.

Blå Flag er en miljømærkningsordning, der garanterer, at stranden arbejder for at sikre vores fælles natur og miljø.

Derudover skal en Blå Flag-strand være ren og velholdt, have livredningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter med sortering med mere. Dette er alt sammen med til, at alle får en god oplevelse på stranden.

Badepunkt er en mærkningsordning for steder med rent badevand, høj badesikkerhed, basal infrastruktur og med mulighed for særlige frilufts-, natur- eller kulturoplevelser.

Badepunkt er en nordisk mærkningsordning, der startede i 2018 og nu er fuldt implementeret i bl.a. Danmark.

Den har fokus på at vise badesteder, strande, havne eller søer, der ikke nødvendigvis har en masse service og faciliteter tilknyttet, men fokuserer på den gode badeoplevelse i form af rent badevand, høj badesikkerhed og basale faciliteter.

På en Blå Flag-strand findes der

  • Rent badevand
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr samt livreddere enkelte steder
  • Nødtelefon på eller i nærheden af stranden eller dækning, så mobiltelefoner kan bruges som nødtelefon
  • Natur- og miljøformidlingsaktiviteter
  • Information om miljøforhold og naturområder
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsfaciliteter samt affaldssortering
  • Informationstavle
  • Handicapfaciliteter på minimum én Blå Flag strand i hver kommune

Link, hvor man kan se kort over badestederne: https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/maerkningsordninger-for-gode-friluftsoplevelser/blaa/blaa-flag-strande

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Blå Flag og badepunkter i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger