Sæby virksomheden SKIOLD solgt til Solix Group

Sæby virksomheden SKIOLD solgt til Solix Group

1. december 2017 - kl. 19:51 - af

Skiold bliver overtaget af det skandinaviske investeringsselskab Solix Group.

Skiold er en ledende dansk virksomhed, der tilbyder udstyr, projektløsninger, styre- og managementsystemer og service indenfor tre forretningsområder:
1) kornanlæg- og fodermøller til svine-, kvæg og fjerkræopdræt,
2) mekanisering of management til svinestalde og
3) udstyr til rensning og behandling af såsæd. 22% af salget lå i 2016 i Skandinavien, resten i Vesteuropa, Ukraine og Rusland samt Asien med stærke positioner i Kina, Vietnam og Australien.

Skiold har de seneste år udviklet sig markant og nåede i 2016 en omsætning på 615 mio. kr. – en stigning på cirka 20 % i forhold til året før. Den årlige stigningstakt i virksomhedens omsætning har de senere år ligget i niveau 8-10 % trods markedsforhold, som har været omskiftelige og periodevis udfordrende. Samtidig er der investeret væsentlige beløb i produkt- og systemudvikling, nye markeder, datterselskaber og forretningsenheder i øvrigt, styrkelse af organisationen, omlægning af driften etc. Også 2017 tegner godt, og forventningerne for de kommende år ser lovende ud med stigende efterspørgsel og aktivitet i den globale agroindustri.

Skiold har i de senere år således også investeret målrettet i øget tilstedeværelse på det globale marked bl.a. med nye datterselskaber, forretningsenheder og joint ventures inden for EU, i CIS-landene, Asien og Oceania. Denne platform giver- i kombination med en øget integration og fokusering – koncernen det bedst tænkelige afsæt for fremtiden.

Skiold er en vækstvirksomhed med stærke relationer og netværk på de fleste af verdens mest attraktive markeder for de produkter, systemer og projektløsninger, koncernen kan tilbyde inden for foder, korn, stald og såsæd.

Der sker ingen ændringer i SKIOLD’s daglige ledelse og driftsorganisation i øvrigt som følge af Solix Groups overtagelse, og såvel ledelsen som Henrik Hougaard og familie fortsætter som medejere af SKIOLD med minoritetsandele, ligesom Henrik Hougaard også i fremtiden vil stå til rådighed for Skiold.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby virksomheden SKIOLD solgt til Solix Group' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER