
De vilde kaniner blev sluppet fri på Sæby Torv
26. juni 2026 - kl. 22:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag 26. juni var der atter Open by Night i Sæby.
Sommeren og den varslede hedebølge havde gjort sit indtog, men traditionen tro, når vejret viser sig fra den gode side, var byen, Torvet, Lanternens gård og gågaden fyldt til bristepunktet med glade mennesker.
Det blev en aften, lige som man kunne ønske sig den. Sydlandsk stemning, hygge, gode tilbud, kolde øl og ikke mindst god musik.
Sidstnævnte stod De Vilde Kaniner for, med kopi af Peter AG’s mange fantastiske sange, der både fik publikum til at synge med, klappe og ikke mindst danse foran scenen.
Så en vellykket start på sommerens overflødighedshorn af musik og koncerter på Torvet i Sæby, der allerede fortsætter i morgen lørdag kl. 10, med Retro Band, der underholder til kl. 13.
Se hele Sæby Handels sommerprogram her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'De vilde kaniner blev sluppet fri på Sæby Torv' til en bekendt