
Pernille Højmark holder foredrag i Manegen
16. september 2014 - kl. 0:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
FOF Vendsyssel arrangerer igen stort foredrag i Sæby, og endnu en gang i samarbejde med Sæby Bibliotek. Det er torsdag den 25. september kl. 19 i Manegen, Sæby Kulturhus.
”Først nu forstår jeg intet”, siger Pernille Højmark, skuespiller og sanger.
Tag med på en rejse gennem Pernille Højmarks liv, og hør hendes personlige og meget morsomme foredrag om sit liv med udgangspunkt i hendes aktuelle bog.
Nyskilt og ulykkelig tager hun i januar 2013 til Buenos Aires for at finde varmen og glæden igen. I et forsøg på at forstå sig selv ser hun tilbage på sin barndom og ungdom – på fest, druk, svigt og kærlighed.
En spændende, livsglad, morsom, rå og hjertegribende beretning om sangeren og skuespillerens unge år, og om en rejse, der ikke går som forventet.
Kom og le med, og se hvor meget vi så forstår!
Billet kan købes på www.fof-vendsyssel.dk eller 7025 5050.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af ' Pernille Højmark holder foredrag i Manegen' til en bekendt