
Kunst og industri i harmoni hos DMTonline ApS
27. august 2022 - kl. 11:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 3. og 4. september kl. 10-16 afholder DMTonline ApS på Kjeldgaardsvej 1 i Sæby en inspirerende udstilling med 11 alsidige og lærerige kunstnere samt Nordjysk Vinimport.
Ved udstillingen finder du kunstnere med færdigheder indenfor tegninger, malerier, skulpturer, rav, trædrejning, værktøj, pileflet og meget andet. Tempa Håndværk er en virksomhed, der sælger hobbyudstyr. Kom og se Tempa Håndværk demonstrere bl.a. trædrejning og pileflet, og få tips og ideer til at komme i gang.
Begivenheden blev også afholdt i 2019, men de har måtte aflyse de sidste to år grundet det, vi alle kender, Corona.
– Min onkel er trædrejer og kom derfor på daværende tidspunkt med ideen til en udstilling i vores ekstra lokaler, og det er overordnet ham, som har stået for at samle kunstnere til begivenheden, fortæller direktør, Solveig Sørensen.
Der vil også være mulighed for en rundvisning hos DMTonline lørdag kl. 15:00 samt søndag kl. 11:00 – 13:00 -1500.
Følgende kunstnere vil udstille hos DMTonline
Malerier/Fotos: Per H. Steffensen, Bodil Juul, Lars Holm Jacobsen, Jes Vestergård, Stefan Sommer & Galleri Tobar.
Trækunst: Kunstdrejer Henning V. Nielsen & Gunner Nygaard.
Rav-værkstedet: Andreas & Beate Wørner.
Skulptur/tegning: Kirsten Andreasen.
Pileflet & trædrejning: Tempa Håndværk
Vin: Nordjysk Vinimport
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunst og industri i harmoni hos DMTonline ApS' til en bekendt