Er Frederikshavn Boligforening beskyttet for alt?

24. juni 2022 - kl. 13:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Indlæg af Louise Kragh Ottesen:

Frederikshavn Kommune afleverede for knap en uge siden sin redegørelse vedrørende Frederikshavn Boligforening til Bolig- og Planstyrelsen. Redegørelsen endte ud i et ”notat”, hvor kommunen efter min opfattelse ikke foretager en objektiv og saglig vurdering.

Et forbrugervalg er et valg, hvor forbrugeren stemmer uanset om forbrugeren er en fysisk eller juridisk person (virksomhed). Til et forbrugervalg er det derfor afgørende først at klarlægge, hvem der er forbruger.

I kommunen notat starter de med at forklare, hvem der er stemmeberettiget, hvor de henviser til valgregulativets pkt. 3.2:
”Stemmeberettigede til forbrugervalget (med forbrugerstatus) i selskaberne er selskabernes kunder og brugere på tidspunktet for offentliggørelse af valgperioden.”

Det fremgår således at stemmeberettigede skal have forbrugerstatus. Men hvorfor går kommunen ikke ind og læser pkt. 3.1, hvor netop forbrugerstatus er defineret?
”Forbrugerstatus har enhver fysisk eller juridisk person, som til eget forbrug aftager vand og/eller spildevandsforsyningsydelser fra Frederikshavn Vand A/S og/eller Frederikshavn Spildevand A/S. Frederikshavn Kommune og selskaber i Frederikshavn Forsyning-koncernen har dog ikke forbrugerstatus og har dermed heller ikke stemmeret”

En forbruger er altså en person, fysisk eller juridisk, der aftager til eget forbrug – og ingen forbrugerstatus betyder ingen stemmeret. Men den del vælger kommunen fuldt ud at ignorere, til trods for at notatet også skulle være en juridisk vurdering.

Kommunen fastholder alene, hvad der står i 3.2, nemlig, at der findes 2 typer af forbrugere: kunder og brugere. Her er boligforeningen anset, som kunde, fordi de ejer bygningen, og lejerne er brugere, fordi de ejer. Og med det argument mener kommunen, at hver bolig har 2 stemmer, en til kunden og en til brugeren, uanset om kunden aftager til eget forbrug eller ej.

For at det skulle være muligt, kræver det, at der er 2 forskellige kundenumre på adressen, for det står utvetydigt i valgregulativets pkt. 3.3, at der kun er én stemme pr. kundenummer til de forbrugere (kunder eller brugere), der aftager til eget forbrug. Den del forholder kommunen sig dog ikke til.

I Østervrå, boligerne omtalt flere gange i denne sag virkeligheden denne: Boligforeningen ejer alle 16 lejemål, og udarbejder forbrugsregnskab for vand til lejerne af disse boliger. Boligforeningen anvender målernumrene fra disse målere til valget i 2021.

Læser vi 3.2 a) er kunder – her boligforening – defineret, som en person med stemmeret (og forbrugerstatus), der ejer en bygning.
I 3.2 b) er brugere – her lejere – defineret, som personer med stemmeret (og forbrugerstatus), der, som lejer, m.v. aftager vandforsyning til eget forbrug.
Har boligforeningen forbrugerstatus på eksempelvis adresserne i Østervrå? Hvis ikke, ja så er det klart, de heller ikke har stemmeret. Hvis de har, ja, så må der eksistere 2 forskellige kundenumre på alle adresserne, ét til boligforeningen og ét til lejerne. For ifølge valgregulativet pkt. 3.3 kan der kun stemmes én gang pr. kundenummer. Hvis der kun eksisterer ét kundenummer på adressen, ja, så har boligforeningen efter min vurdering frataget beboeren muligheden for at udøve sin demokratiske ret til at stemme.

Og så er der hele sagen om den kommunale måler i Skagen. Her er kommunen meget tavs, og forholder sig kun til, hvad forsyningen har udtalt. Det er dog fortsat uklart præcis, hvad forsyningen har meddelt, og om der foreligger dokumentation for at boligforeningen på adressen i Skagen faktisk er dem, der aftager til eget forbrug eller om de blot har kundenummeret, fordi de administrerer boligen for kommunen.

Uanset, hvordan jeg læser Valgregulativet, Bekendtgørelsen eller Danva’s vejledning til forbrugervalg, så er én ting meget klar! En forbruger er en person (fysisk eller juridisk) der aftager til eget forbrug. Det afgørende er derfor alene, om der aftages vand til eget forbrug eller ej, og ikke, hvem der ejer bygningen.

At kommunens juridiske vurdering resulterer i at give boligforeningen forbrugerstatus, og dermed stemmeret, alene fordi de er ejere af bygningerne, er efter min opfattelse fuldkommen uden for enhver almindelig opfattelse af ordlyden i reglerne ovenfor.

Det er min vurdering at Frederikshavn Boligforening ikke har forbrugerstatus i de 129 boliger hvorfra de har stemt, og hvad angår den kommunale bygning må vi vente at få en forklaring på, hvordan boligforeningen vurderes at aftage vand til eget forbrug fra adressen. Det er dermed min vurdering at Frederikshavn Boligforening, uanset kommunens vurdering, har handlet i strid med valgregulativets bestemmelser.

Det er endvidere min opfattelse af kommunens juridiske vurdering af denne sag indeholder så mange fejl og mangler at Bolig- og Planstyrelsen bør bede kommunen udarbejdet et mere kvalificeret svar på henvendelsen.

Om det er udtryk for manglende kompetencer i kommunen eller endnu et forsøg på at holde en beskyttende hånd over Frederikshavn Boligforening, må stå i det uvisse. Men jeg vil håbe at borgerne i Frederikshavn Kommune og beboerne i Frederikshavn Boligforening i fremtiden ikke oplever at deres demokratisk ret i så groft omfang tilsidesættes til fordel for kammerateri og magtudøvelse i bestyrelser og ledelse.

Og endelig vil jeg appellere til at de danske medier snart tager fløjlshandskerne af, og tør stille både kommunen og boligforeningen kritiske spørgsmål for åben skærm.