
Indlæg: Giv ikke EU mere magt
30. maj 2022 - kl. 11:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Indlæg fra Finn Madsen:
Giv ikke EU mere magt, de har for meget i forvejen.
Da jeg i 1971 stemte ja til at Danmark skulle være medlem af EF, havde jeg aldrig, aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at EU senere ville forlange, at der skal være ulve i Danmark, og ulve skal have forrang frem for mennesker og husdyr.
Danmarks sikkerhed er et NATO medlemskab. I 2014 aftalte alle NATO landene, at udgifterne til forsvaret skal være 2% af BNP (Bruttonationalproduktet), en aftale som Danmark, indtil videre ikke har overholdt, det vil være naturligt, hvis Danmark overholdt indgåede aftaler, inden der indgås nye udgiftskrævende forsvarsaftaler/udgifter med EU.
Ingen ved hvad et ja, vil udvikle sig til i fremtiden, derfor vælg det sikre, det vi kender, stem NEJ.
2 kommentarer til “Indlæg: Giv ikke EU mere magt” under annoncerne.
Fuldstændig enig Finn Madsen
.
At ulve har forrang for mennesket, må anses som en overdrivelse, der mangler belæg. Nej, du må ikke “bare” skyde en ulv, men handler du i nødværge er det en anden sag. – allerede her må din påstand forkastes.
Valget har bevist, at befolkningen ønsker en plads ved bordet på forsvarsområdet, samt befolkningen har forstået, at samfundet har udviklet sig siden forbeholdet blev indført.