Advokat med forkærlighed for Vendsyssel og sport fylder 60 år

Advokat med forkærlighed for Vendsyssel og sport fylder 60 år

18. juli 2021 - kl. 7:32 - af

Karsten Madsen, advokat med møderet for Højesteret, partner og bestyrelsesformand i advokatfirmaet HjulmandKaptain, fylder 60 år mandag den 26. juli 2021.

Karsten Madsen har gennem hele sin karriere arbejdet for advokatfirmaet HjulmandKaptain, der med afdelinger i Frederikshavn, Hjørring, Aalborg og Aarhus er et af Danmarks større advokatfirmaer. Han har med udgangspunkt i kontoret i Frederikshavn i mere end 30 år rådgivet både de mindre og mellemstore nordjyske erhvervsvirksomheder, hvoraf flere er børsnoterede.

Karsten Madsen bestrider i dag en lang række bestyrelsesposter og tillidshverv. Udover at være bestyrelsesformand i HjulmandKaptain sidder han i dag som bestyrelsesformand i ikke mindre end 16 selskaber – heriblandt i mange år for Aktieselskabet Trigon. Derudover er Karsten Madsen for nylig blev valgt til bestyrelsesformand for Danmarks 3. største turismedestinationsselskab, Destination Nord.

Han har løbende videreuddannet sig blandt andet på INSEAD Business School samt Copenhagen Business School.

Karsten Madsen har gennem hele livet haft stærke følelser for sin fødeegn og for at være med til at understøtte og udvikle erhvervslivet i Frederikshavn og Vendsyssel. Privat brænder Karsten Madsen for sport. Han er mangeårig formand for Håndboldens Appelinstans under Dansk Håndbold Forbund (DHF), og er gerne at finde på lægterne til ishockeykampe med Frederikshavn White Hawks – dog ikke så ofte som ønsket. Derudover er Karsten Madsen fortsat aktiv fodboldspiller.

Fødselsdagen fejres privat og efterfølgende med en reception i løbet af efteråret.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Advokat med forkærlighed for Vendsyssel og sport fylder 60 år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger