Forsyningen bevæger sig hastigt mod klimaneutralitet

Forsyningen bevæger sig hastigt mod klimaneutralitet

27. maj 2021 - kl. 10:05 - af

Onsdag den 26. maj blev der afholdt generalforsamling i Frederikshavn Forsyning A/S, hvor årsberetningen for 2020 blev fremlagt og godkendt.

Formanden for Frederikshavn Forsyning A/S’ bestyrelse Erik Kyed Trolle indledte generalforsamlingen og gav ordet videre til adm. direktør Claus Reimann Petersen, der fortalte om nogle af de spændende projekter, Forsyningen har arbejdet med i årets løb.

Grøn ansvarlighed er en prioritet
Forsyningen er fortsat i gang med at efterleve FN’s 17 verdensmål og sideløbende en meget højt prioriteret proces med at indarbejde den grønne omstilling i selskabernes drift. Det afspejler de projekter, som Forsyningen har arbejdet med i det forgangne år, fx et eldrevet varmepumpeanlæg i Frederikshavn, opstart på etablering af en ny og større spildevandsledning med udløb fra Skagen Nordstrand og udskiftning af gadelys, hvor endnu en større del er skiftet til armaturer med LED.

Ved hjælp af CO2-beregninger og -regnskab er der et foreløbigt billede af, at CO2 udledninger fra Forsyningen er aftagende. Det bevirker, at Forsyningen bevæger sig imod klimaneutralitet i et hurtigere tempo end de nationale målsætninger. Dette er resultatet af investeringer i grønne teknologier samt bevidsthed om den grønne omstilling hos koncernens datterselskaber.

Større krav til indsamling og behandling af affald
Arbejdet med den grønne omstilling fortsætter i de kommende år, og Forsyningen har allerede planlagt en række nye projekter. Som følge af det brede politiske forlig i 2020, Klimalov for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, skal forbrændingskapaciteten på landsplan nedbringes med 30 % senest i år 2030.
Den nedsatte forbrænding er i overensstemmelse med krav til større genanvendelighed af affaldet. Det betyder, at affaldet i fremtiden kommer til at skulle inddeles i flere fraktioner, og der skal i den forbindelse etableres en øget affaldsindsamling alle ved husstande i kommunen. Forsyningen har fremsendt løsningsforslag til politisk behandling.

Øget forbrugerindflydelse i bestyrelsen for Frederikshavn Affald A/S
Forsyningens bestyrelse har ønsket at styrke forbrugerindflydelsen i selskaberne ved, at ordningen med forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i vandselskaberne (Frederikshavn Vand A/S og Frederikshavn Spildevand A/S) suppleres med, at der nu også vil komme forbrugerrepræsentation i Frederikshavn Affald A/S. Ordningen etableres i forbindelse med valget til vandselskaberne, som finder sted ultimo 2021. Her vil de repræsentanter, der vælges til at indtræde i bestyrelserne for Frederikshavn Vand og Frederikshavn Spildevand, sideløbende blive tilbudt at indtræde som ordinære bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Affald i en fireårig periode.

Endnu et år med gode resultater
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten for 2020, hvor resultatet før skat blev et overskud på 30 mio. kr. mod 11 mio. i 2019. Det anses for tilfredsstillende i og med, at ”hvile i sig selv” selskaberne samlet set balancerer. Den samlede koncernomsætning udgjorde i 2020 535 mio. kr., hvilket er en stigning på 21 mio. kr. i forhold til det foregående år. Det samlede antal kundeforhold er ved årets udgang på 158.475, hvilket atter er en stigning fra forrige år.

Hvile i sig selv
Selskaberne, der hører under Forsyningen, drives reelt alle efter ”hvile i sig selv” princippet. Det betyder, at hvert selskabs økonomiske overskud forbliver i selskabet og indgår i de følgende års drift, anlæg eller tilbagebetales til selskabets kunder i form af ekstraordinære prisnedsættelser. Der er derfor ingen, som trækker penge ud af selskaberne til andre formål eller til de andre selskaber.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forsyningen bevæger sig hastigt mod klimaneutralitet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER