Kommunen bør undgå at handle med firmaer i skattely

Kommunen bør undgå at handle med firmaer i skattely

21. maj 2021 - kl. 8:47 - af

På den åbne del af dagsordenen for næste byrådsmøde den 26. maj er der en henvendelse fra SF, der foreslår, at Frederikshavn Kommune underskriver charteret for skattelyfri kommuner.

Derved ønskes det, at ”vi som kommune vil tilstræbe ikke at handle med og investere i virksomheder, som benytter sig af skatteunddragelse.”

Af charteret fremgår det bl.a., at kommunen som led i sin sociale ansvarlighed inden for indkøbs- og investeringspolitik tilstræber at tilvælge virksomheder, som udviser en ansvarlig skatteadfærd.

Med en accept af charteret siger kommunen ja til at bidrage til at udvikle og anvende metoder til – inden for lovens rammer – at stille krav om gennemsigtighed og en fair beskatning af kommunens leverandører.

Visionen er en samfundsøkonomi med fair konkurrence mellem virksomheder, der betaler skat dér, hvor deres værdier skabes, så de også gennem deres skattebetalinger bidrager positivt til vækst, udvikling og velfærd.

SF anfører: ”Hvert år køber kommunerne ind for 87 milliarder kr. hos private virksomheder. En del af disse penge bliver der aldrig betalt skat af. Nogle virksomheder flytter nemlig penge i skattely og undgår på den måde at betale deres fair andel af udgifterne til vores velfærd.”

Som oplæg til politikerne hedder det i punktet: ”drøftes”.

Tekst: Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen bør undgå at handle med firmaer i skattely' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger