Foto: Nellemanns Have
10 år med skolehaverne i Nellemanns Have
25. juni 2026 - kl. 11:30 - af Jeanette Wildenhoft
Der var feststemning i Nellemnns Have igår, da skolehaverne fejrede 10 år.
Omkring 300 elever og lærere fra Sæbygårdskolen var mødt op for at fejre den runde fødselsdag, og Havens Venner var selvfølgelig inviteret med som gæster.
Det var lærer Anne Bak Rasmussen, der i sin tid tog initiativ til oprettelsen og driften af skolehaverne i Nellemanns Have.
Anne er fortsat drivkraften og ildsjælen bag projektet, men er den dag i dag støttet af en lang række kollegaer, som deler Annes passion for skolehaverne.
Onsdagens program startede med velkomst af Anne Bak Rasmussen. I sin velkomsttale fortalte Anne om historien bag skolehaverne. Efterfølgende fik borgmester Jon Andersen ordet og talte varmt om Nellemanns Have og skolehaverne. Derudover fortalte borgmesteren om de oplevelser for livet, man får, når man er med i et aktivt og konstruktivt fællesskab.
Efter talerne blev Sæbygårdskolens eleverne ´sluppet løs´ til havens mange aktiviteter, som talte: Bagning af snobrød og pandekager, rundbold, vikingespil, fodbold, balancetræning, hygge i træernes skygge og meget mere.
Derudover underviste Petanqueklubben i deres sport, hvilket mange fandt interessant.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '10 år med skolehaverne i Nellemanns Have' til en bekendt