Sæby status quo – Frederikshavn tilbage

Sæby status quo – Frederikshavn tilbage

31. august 2018 - kl. 12:18 - af

Frederikshavn Kommune har fået udarbejdet en detailhandelsanalyse for byerne i kommunen. Baggrunden for analysen er bl.a. en generel interesse for, hvordan detailhandelserhvervet udvikler sig.

Det slås fast, at et rigt handelsliv er med til at gøre det attraktivt at bo og være turist i kommunen, ligesom der er mange jobs i detailhandlen. Det har derfor stor betydning, at kommune og handelsliv hele tiden arbejder aktivt for at udvikle det bedst mulige handelsliv.

Forud for igangsættelse af analysen blev handelsstandsforeningerne i kommunen inviteret til en dialog om opgaven, og som led i analysen er der indsamlet informationer fra de enkelte butiksejere. Både handelsstandsforeninger og butiksejere vil snarest blive præsenteret for analysens resultater.

Konklusioner og anbefalinger fra detailhandelsanalysen vil blive præsenteret på Plan- og Miljøudvalgets næste møde den 4. september, herunder overvejelser om muligheden for udvidelse af aflastningsområdet ved Hjørringvej i det vestlige Frederikshavn.

Detailhandelsanalysens konklusioner
Analysens hovedkonklusion er, at detailhandlen i kommunen har klaret sig godt siden den forrige analyse fra 1998.

Væksten bæres af Skagen, der er gået markant frem som følge af vækst i turismen. Sæby har trods øget regional konkurrence fastholdt sin markedsandel, mens Frederikshavn er gået tilbage.

Derudover viser konklusionerne i analysen bl.a. et stort overskud på handelsbalancen (butikkernes omsætning divideret med borgernes forbrug), som er øget med 3 % i perioden 1998-2017.

Detailhandlen i kommunen står særdeles stærkt inden for beklædning, ligesom også dagligvarehandlen står stærkt. Der er også overskud på handlen med øvrige udvalgsvarer (isenkram, bøger, legetøj m.v.), men det er dog mere begrænset.

Årsagen er sandsynligvis, at det er turismen, der skaber overskuddet, og at turister typisk shopper tøj og køber dagligvarer på ferien, mens indkøb af øvrige udvalgsvarer sker i mere begrænset omfang.

Antallet af butikker er faldet
Antallet af butikker er generelt faldet. Især er antallet af dagligvarebutikker reduceret markant. Alligevel har langt de fleste borgere fortsat relativt kort afstand til nærmeste store dagligvarebutik.

En udbygning af detailhandlen i aflastningsområdet ved Hjørringvej vil styrke Frederikshavn i den regionale konkurrence med andre handelsbyer og bidrage til, at en større del af handlen holdes hjemme i kommunen.

Anbefalinger på baggrund af detailhandelsanalysen
Detailhandelsanalysen indeholder bl.a. følgende anbefalinger:

  • Understøt den særlige butiksstruktur. Kommunen har i dag en særlig detailhandelsstruktur med mange mindre og selvstændigt ejede butikker. Det er en butiksstruktur, som skaber levende bymidter og appellerer til turisterne. Kommunen kan overveje at satse på at dyrke de levende bymidter med mange små selvstændige butikker, så byernes handelsliv over tid vil udvikler en unik profil, der adskiller sig fra de konkurrerende byer
  • Understøt den attraktive og blandede bymidte. Detailhandel må tænkes sammen med spisesteder og alt inden for skønhed, sundhed, wellness og kulturoplevelser, som tilsammen skaber det attraktive miks af udbud i en bymidte, der appellerer til både til turister og fastboende
  • Der er fordele og ulemper ved udvidelse af aflastningsområdet på Hjørringvej. Der er derfor behov for en grundig afvejning, inden der træffes beslutning om udvidelsen
  • Aktivér tomme lokaler! Tomme butikslokaler giver indtryk af et område i krise. Hvis det ikke er realistisk, at lejemålet anvendes til detailhandel, kan andre anvendelser som f.eks. restauration eller andre kundeorienterede serviceerhverv være en god mulighed, og hvis en kommerciel anvendelse ikke er mulig, så kan løsningen være en omdannelse til boliger.

Link til hele detailhandelsanalysen og anbefalinger:
https://frederikshavn.dk/media/8087/detailhandelsanalyse.pdf

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby status quo – Frederikshavn tilbage' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER