
Smagens Dag på Torvet i Sæby
…
28. august 2018 - kl. 0:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 8. september afholder Sæby Handelsstandsforening ”Smagens Dag” på Torvet. Det sker fra kl. 10 til kl. 13, og der vil være salgsboder med smagsprøver fra byens butikker og leverandører.
Til enhver Smagens Dag hører også kager, så derfor er det muligt at tilmelde sig Den Store Bagedyst, hvis man mener, man kan bage byens bedste kage. Kan man det, er gevinsten bageprodukter for hele 2.500 kr.
Tilmelding skal ske til Gitte Rørbæk-Løcke på mail gitte-roerbaek@mail.tele.dk eller på tlf. 4082 8584, senest den 1. september, og der kan max deltage 15 personer, som udvælges efter først til mølle.
Kagerne vil blive bedømt ud fra kriterierne – smag, udseende, finish m.v. – og dommer er bl.a. Andrea Søllested, som er vinder af ”Den Store Bagedyst” 2017.
Programmet for bagedysten ser således ud:
Kl. 11.00 – 11.30 indlevering af kager
Kl. 12.00 – 12.30 dommeren voterer
Kl. 12.30 Vinderen af ”Byens Bedste Kage” kåres.
Smagens Dag slutter kl. 13.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Smagens Dag på Torvet i Sæby
...' til en bekendt