Jesper Uggerhøj slutter sig til Mads og Erhvervspanelet

Jesper Uggerhøj slutter sig til Mads og Erhvervspanelet

28. august 2018 - kl. 9:30 - af

Den succesfulde erhvervsmand og CEO i Kopenhagen Fur Jesper Uggerhøj bliver den tredje paneldeltager i Mads og erhvervspanelet til Erhvervs-Get-Together den 13. september.

Jesper Uggerhøj slutter sig til panelet, som også består af cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen og skuespillerinde Anne Sofie Espersen, når Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening og Sæby Erhvervsforening inviterer til Erhvervs-Get-Together for 5. gang.

–   Vi er rigtig glade for at kunne præsentere en tung erhvervsmand som Jesper Uggerhøj som den tredje paneldeltager. Han har mange års erfaring fra topposter i store danske virksomheder og vil kunne spille ind med en masse faglig viden og erfaring. Samtidig har Jesper en lokal tilknytning, som gør, at han kender til vores erhvervsstruktur i området, siger Allan Kastor Andersen, Formand for Skagen Erhvervsforening.

Jesper Uggerhøj er en succesfuld erhvervsmand, der er født og opvokset i Frederikshavn. Han er i dag CEO i Kopenhagen Fur, der er verdens største auktionshus for pels og et andelsselskab ejet af de danske minkavlere. Jesper Uggerhøj har tidligere haft topposter som CEO for virksomheder som Irma A/S, Premier Is – Mejerigaarden A/S, Løgismose A/S og Summerbird A/S.  Han er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Industri og virksomhedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

Den populære radiovært Mads Steffensen styrer på sin kendte facon debatten i erhvervspanelet, hvor de vil behandle en række erhvervsemner med temaer lige fra udenlandsk arbejdskraft, sociale medier og flirt på arbejdspladsen.

De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord, og man tilmelder sig arrangementet på Erhvervshus Nords hjemmeside.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jesper Uggerhøj slutter sig til Mads og Erhvervspanelet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger