August måneds trivselspris til en hel arbejdsplads

August måneds trivselspris til en hel arbejdsplads

27. august 2018 - kl. 12:35 - af

August viste sig fra sin sene efterårskulør med brise og let regn, men indenfor i dagtilbuddet Aktiviteten i Sæby kom solen til at skinne.

Søren Vestergaard Pedersen og Lilly Pedersen fra Trivsels- og sundhedsfremmegruppen kom uanmeldt på besøg, da en af de 5 kollegaer havde valgt at indstille deres arbejdsplads under et, som den der skulle have et velfortjent skulderklap.

Indstillingen fra Maria Moselund Kristensen lød sådan her:
I skal vælge mine kollegaer, fordi de gør en forskel. De er omsorgsfulde, betænksomme og arbejdsomme. Til sammen er vi fem et fantastisk team. Fem vidt forskellige personligheder, der alle formår at give plads til hinanden, lytte, tage imod nye ideer og ikke mindst forstår at diskuterer uden at tage det personligt eller bære nag. Vi ved at vi vil hinanden det bedste og kan diskuterer faglige uoverensstemmelser, uden der er nogen sure miner efter følgende. Jeg elsker det. Har aldrig arbejdet et sted, hvor jeg har haft så meget plads. Hvor der er så stor rummelighed, kærlig og ærlig omsorg. Et fantastisk sted, hvor vi som personale og ikke mindst borger har en god grobund for, at få det bedste ud af os selv. Det er ikke en selvfølgelighed. Derfor vil jeg gerne takke sammenholdet, for at give mig mulighed for at være ”en bedre” udgave af mig selv, såvel fagligt som personligt.

Marias kollegaer er: Inger Overby Sørensen, Dorthe Nielsen, Betina Højgaard Andersen og Lene Thomsen

At indstillingen vakte glæde kunne vi nemt mærke da der blev brug for masser af kram og brugerne klappede lystigt med. Sikke en dejlig dag det blev i aktiviteten i Sæby, slutter Søren og Lilly. Vi er da heldige at få lov til at udføre denne opgave – det giver os så meget at se hvordan vores kollegaer trives rundt omkring.

På billedet ses de 5 kollegaer med, Helle S. Mortensen, Søren Vestergaard Pedersen og Karina Bang

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'August måneds trivselspris til en hel arbejdsplads' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger