Erhvervsforeningerne afslører endnu en paneldeltager

Erhvervsforeningerne afslører endnu en paneldeltager

20. august 2018 - kl. 9:04 - af

Skuespillerinde Anne Sofie Espersen slutter sig til Peter Bredsdorff-Larsen, når hun 13. september gæster årets Erhvervs-get-together, som paneldeltager i Mads og erhvervspanelet.

Det er i forvejen annonceret, at cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen er en del af panelet. Nu løfter erhvervsforeningerne sløret for, at den prisnominerede skuespillerinde og Norskov-erhvervskvinde Anne Sofie Espersen har en plads i panelet.

– Vi er fokuseret på, at de tre personligheder i panelet repræsenterer forskellige perspektiver til de dilemmaer, som erhvervet står i. Dette for at sikre, at vi får en nuanceret debat med svar og kommentarer, der overrasker og giver stof til eftertanke. Med en baggrund som skuespiller og en stærk portefølje fra en krævende branche, kan Anne Sofie Espersen bidrage med en anden vinkel på erhvervsdilemmaerne end en repræsentant fra det ”traditionelle” erhverv. Derfor glæder vi os over at kunne byde Anne Sofie velkommen i panelet, siger Kim Müller, Formand for Sæby Erhvervsforening.

45-årige Anne Sofie Espersen er født og opvokset i Hirtshals, uddannet skuespiller og har medvirket i en bred vifte af teaterforestillinger, bl.a. musicalen ‘Den eneste ene’ og ‘Cabaret’, teaterforestillingen ‘Nick Cave’ og ‘Et dukkehjem’. Ligesom hun har medvirket i store danske film og serier som ’Klassefesten’, ’Klovn’, ’Forbrydelsen’ og ’Frit fald’. Anne Sofie Espersen er ikke mindst kendt for sin rolle i den populære TV2-dramaserie Norskov optaget i Frederikshavn, hvor hun spillede erhvervskvinden og borgmesterfruen Jackie Noack. Netop nu er Anne Sofie Espersen aktuel med foredraget ’Når du falder, så rejs dig igen’.

Den populære radiovært Mads Steffensen styrer på sin kendte facon debatten i erhvervspanelet.

Det er Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening og Frederikshavn Erhvervsforening, der inviterer til Erhvervs-Get-Together. Foreningerne driver i fællesskab Erhvervshus Nord, og man tilmelder sig via Erhvervshus Nords hjemmeside. Der er pt. omkring 400 tilmeldte.

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord er et erhvervskontor, der drives af de tre erhvervsforeninger i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har omkring 550 medlemsvirksomheder, og har en kontrakt med Frederikshavn Kommune om løsning af erhvervsopgaver. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet.  Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.  Læs mere på www.erhvervshusnord.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Erhvervsforeningerne afslører endnu en paneldeltager' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger