Nordjysk Veteranrally i Sæby på lørdag

Nordjysk Veteranrally i Sæby på lørdag

7. august 2018 - kl. 0:22 - af

Igen i år inviterer foreningen Dansk Lastbil Nostalgi til Nordjysk Veteranrally. Det foregår lørdag 11. august, og i år er arrangementet flyttet til Dekra på Kjeldgaarsvej 4 i Sæby – det gamle Grøns Køreskole, hvor rigtig mange lokale har taget deres kørekort til både personbil, men også lastbilen.

I år er der igen tilmeldt et rekordstort antal, nemlig over 140 lastbiler fra hele Norden. Der kommer over 40 norske biler, resten af deltagerne kommer fra hele Danmark – sågar Bornholm. Sverige er også repræsenteret.

Der bliver også lidt mere i år at kigge på for publikum, når veteranerne er kørt ud på ruten. Flere af løbets samarbejdspartnere kommer bl.a. og udstiller nye biler, samt et par restaureringsprojekter, så der også bliver en god mulighed for, at man rigtig kan fornemme udviklingen ”fra dengang og til i dag”.

Derudover kommer RC Models med et hold, og de tager deres fjernstyrede modelbiler med og vil underholde såvel børn som voksne med deres arbejdende biler. Som noget nyt er der hoppeborg og ”bumper balls” til børnene. Der kommer også en, som har bygget en del lokale modellastbiler, bl.a. biler fra Vognmand Viggo Jensen fra Frederikshavn. Lørdag eftermiddag er der besøg af Knivholt-veteranerne.

Rallyet starter officielt lørdag morgen med indregistrering af alle lastbilerne i foreningens udstillingstrailer, hvor alle deltagere får udleveret et deltagernummer, kort over ruten og en ”goodiebag”.

Der er dog deltagere, som ankommer til pladsen allerede onsdag 9. august, hvor de lader op til rallyet. Fredag aften serverer Dansk Lastbil Nostalgi vanen tro ægte truckermad, nemlig bøfsandwich. De øvrige deltagere ankommer lørdag morgen og spiser morgenmad, inden der er løbsstart kl. 10.

Løbet bliver åbnet af Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit Hansen, og den nyvalgte formand for foreningen, Poul Nesager Larsen, som i øvrigt fik kåret sin lastbil som sidste års flotteste bil. Herefter sender Chris Svendsen alle deltagere af sted på den ca. 140 km lange rute rundt i Vendsyssel.

Når alle deltagere er vendt retur, er der en præmieoverrækkelse i den store hal, hvor bl.a. løbets flotteste lastbil kåres. Herefter serveres der aftensmad, og aftenen lyder på hyggeligt samvær og en sludder i hallen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjysk Veteranrally i Sæby på lørdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER