Fælleseuropæisk hastighedskontrol i denne uge

Fælleseuropæisk hastighedskontrol i denne uge

7. august 2018 - kl. 0:09 - af

Politiet landet over gennemfører fra mandag den 6. august til søndag den 12. august 2018 en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.

Kontrollen indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL, og er delvist finansieret af EU-kommissionen.

Baggrunden
”Hvert år bliver politiet kaldt ud til trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet. Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken”, siger Christian Berthelsen, fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:

Vi registrerer hver eneste dag for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden.”

Der køres især for stærkt på landevejene, og ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer kører flere end halvdelen af trafikanterne over den tilladte grænse på disse veje. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker.

Hvorfor indsats mod hastighed?

  • Ved 80 km/t. kører du ca. 22 meter inden du begynder at reagerer, og efter ca. 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t. bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.
  • Hvis 2 bilister kolliderer med 80 km/t., vil ulykken i 30% af tilfældene have dødelig udgang. Risikoen fordobles til 60% ved en hastighed på 90 km/t.
  • Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/t. vil ulykken være fatal i 60% af tilfældene. Risikoen stiger til 80% ved 90 km/t.
  • De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje og motortrafikveje, hvor modkørende og krydsende trafik samt bløde trafikanter skaber de meget risikable forhold. 62% af dødsulykkerne på disse veje sker med en hastighedsoverskridelse på mindre end 20 km/t.
  • Nedsættelse af gennemsnitshastigheden på de danske veje er en del af Rigspolitiets operative strategi frem mod 2020

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fælleseuropæisk hastighedskontrol i denne uge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER