
Aben Osvald besøger Manegen i Sæby
4. august 2018 - kl. 0:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag den 27. august er der børneteater i Manegen (Sæby Kulturhus).
Der er tale om en opsætning som musikalsk forestilling af Egon Mathiesens børnebogsklassiker ”Aben Osvald”.
Osvald og Den Store Abe bor i en frodig æbleskov, og det hele kunne være så dejligt. Men Den Store bestemmer det hele og siger ”ØV”, hvis han ikke får sin vilje. Den lille Osvald har en hemmelig drøm om et lykkeligt abeliv – og et stort rødt æble. Men æblet skal Den Store have, og Osvald skal bare varte ham op hele tiden. En skønne dag bliver det Osvald for meget…
Stykket opføres af teatergruppen Batida og er for aldersgruppen 3-8 år. Arrangementet sker i samarbejde med Børnekulturelt Netværk Frederikshavn Kommune. Billetter til 10 kr. stykket kan købes på Frederikshavn Biblioteks hjemmeside: https://bibl.frederikshavn.dk/arrangementer/boern/aben-osvald
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Aben Osvald besøger Manegen i Sæby' til en bekendt