Skomagervej i Sæby får flot andenplads

Skomagervej i Sæby får flot andenplads

28. juni 2018 - kl. 14:33 - af

Intet mindre end 230 nordjyske villaveje har i år indstillet sig til prisen Årets Villavej 2018, som Nordjyske Bank og Ejendomsmæglernes Fond står bag. Der er således rigtig mange gode eksempler på godt naboskab i Nordjylland, men tre veje gjorde dog det største indtryk på dommerkomitéen.

I maj 2018 igangsatte Ejendomsmæglernes Fond og Nordjyske Bank for andet år i træk jagten på ”Årets Villavej” i Nordjylland. Prisen har til formål at sætte fokus på det gode naboskab, og det viser sig, at man ikke skal lede længe for at finde det i Nordjylland. Hele 230 villaveje indstillede sig til prisen med historier om alt fra fællesspisning på vejen til årlige udflugtsture.

Det er anden gang, at vi kårer Årets Villavej, og igen i år kan vi bekræfte, at der er et utal af gode historier og nabofællesskaber i Nordjylland. Det glæder os at se, at nordjyderne stadig tager sig tiden til hinanden, lyder det fra Steen Royberg, der er formand i Ejendomsmæglernes Fonds bestyrelse og en del af dommerkomitéen.

Ud af de i alt 230 indstillede villaveje har dommerkomitéen – som også består af bankdirektør i Nordjyske Bank, Claus Andersen, og journalist Jeppe Søe – udpeget den villavej, der gjorde det største indtryk.

Her løb Skomagervej i Sæby med andenpladsen og var således kun overgået af Gyldenlakvej i Nørresundby, som fik førstepladsen. Den flotte placering skyldes, at beboerne på Skomagervej har årlig fastelavnsfest, ølsmagning for mændene med 3-retters menu, nabohjælp, nytårsfest, en fælles Facebook-gruppe og andre sociale aktiviteter.

– Skomagervej i Sæby får en flot andenplads, fordi vejen har rigtig mange sociale aktiviteter, der bidrager til et sammenhold udover det sædvanlige. Her har man blandt andet investeret i et kæmpe havetelt til fester og lavet en fælles gavekasse på vejen, så man er klar til at fejre hinanden i særlige anledninger som runde fødselsdage, konfirmationer og familieforøgelser. Det er tiltag som disse, vi gerne vil hylde med prisen, fortæller Nordjyske Banks administrerende direktør, Claus Andersen.

Det er Stine Kold, der har indstillet Skomagervej til Årets Villavej 2018. Hun kan nu sammen med de andre beboere på vejen glæde sig over at have fået andenpladsen og således vundet is til hele vejen med et besøg af Hjem-IS-bilen. Samme præmie gik til tredjepladsen, som blev Tranebærvej i Aabybro.

Vindervejen offentliggøres i morgen fredag kl. 18.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skomagervej i Sæby får flot andenplads' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER