Mads Steffensen gæster årets Erhvervs-Get-Together

Mads Steffensen gæster årets Erhvervs-Get-Together

18. juni 2018 - kl. 9:09 - af

Manden bag radiosuccessen ’Mads & Monopolet” Mads Steffensen og et nøje udvalgt panel sætter fokus på lokale dilemmaer af erhvervsmæssig karakter, når de tre lokale erhvervsforeninger i Skagen, Sæby og Frederikshavn inviterer til årets Erhvervs-Get-Together i Arena Nord den 13. september.

For femte gang inviterer Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening og Frederikshavn Erhvervsforening til Erhvervs-Get-Together. I år foregår eventen i Arena Nord med BDO og Scandic The Reef som hovedsponsorer.

De tre erhvervsforeninger har i år valgt at sætte fokus på erhvervet i Frederikshavn kommune ved at invitere journalist og manden bag radiosuccessen ’Mads & monopolet’ Mads Steffensen. På sin kendte facon vil Mads Steffensen styre en debat, der tager afsæt i dilemmaer fra erhvervet i Frederikshavn kommune.

–     Det er med stor begejstring, at vi har lavet en aftale med Mads. Med et panel-setup får vi et anderledes og nærværende indspil, hvor erhvervet er med til at sætte dagsordenen for indholdet på scenen, siger Karl Erik Slynge, formand i Frederikshavn Erhvervsforening og opfordrer kraftigt til, at erhvervet forinden arrangementet melder ind med dilemmaer, som panelet skal tage sig kærligt af på scenen.

Paneldeltagerne afsløres løbende
Erhvervsforeningerne har endnu ikke løftet sløret for, hvem der udgør panelet. Det sker løbende op til eventen. De røber dog, at panelet består af tre nøje udvalgte deltagere.

–     Fælles for de tre personligheder er, at de har en smittende begejstring, faglig dygtighed, forretningsforståelse og solide kommunikative evner. Vi ser derfor frem til en spændende debat fyldt med gode idéer og forslag, der kan blive til gavn for vores erhverv og som samtidig kan give stof til eftertanke og smil på læben, siger Karl-Erik Slynge.

De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord, og man tilmelder sig arrangementet på Erhvervshus Nords hjemmeside. Det er også Erhvervshus Nord, du skal kontakte, hvis du har et dilemma af erhvervsmæssig karakter, som du gerne vil have, at panelet dykker ned i.

–   En stærk erhvervsudvikling kommer at et stærkt, lokalt samarbejde, hvor vi sammen kan skabe de bedste resultater. Vi håber at se et stort fremmøde blandt vores mere end 550 medlemsvirksomheder i de tre erhvervsforeninger og byder også meget gerne velkommen til nye virksomheder, siger Karl Erik Slynge.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mads Steffensen gæster årets Erhvervs-Get-Together' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER