
Sæbygård løbet afvikles sidste lørdag i juni
15. juni 2018 - kl. 0:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Igen i år byder Vendsyssels Bank og SIK80´ løbsudvalgte, med Katja i spidsen, til en løbedag i Sæbygård skov.
Den 30. juni går starten, traditionen tro, fra tennisbanerne i Sæbygård skov. ”På trods af at løbet afvikles på samme sted, betyder det bestemt ikke, at løbet ikke udvikler sig”, udtaler Katja. ”Eksempelvis udvidede vi med halvmaraton sidste år, og i år har der været særlig fokus på online tilmelding og betaling. Desuden er der blevet kigget tidtagning også, hvilket har medført, at der i år testes en stregkodeløsning, som gerne skulle gøre tidtagningen mere præcis og smidig. Noget af det feedback vi fik fra sidste år, handler om udbuddet i vores depoter, og måden de var organiseret på, hvilket har medført ændringer her også”.
Som deltager får man en fantastik oplevelse med ruter, der fører løberen rundt omkring i skoven. Højdepunktet for løberuten på 10 km og halvmarathon er en sej stigning op af Gedebjerget med en fremragende udsigt fra toppen af bakken, inden turen igen går ned mod målområdet.
Skulle du have lyst til at deltage i løbet, bliver der udbudt følgende ruter: Halvmaraton, 10 km, 3.9 km og børneløb.
Tilmeldingen forgår online på https://www.sik80.com/saebygaard-loebet. På dagen kan man tilmelde sig frem til klokken 9.00 på hjemmesiden. Igen i år vil der være en wellnessdag til den hurtigste mand og kvinde på halvmaratonen distancen inklusiv samlever, sponseret af Hotel Viking. Skulle løbeturen motivere til nye løbesko, er der lidt godt til de første 50 tilmeldte løbere, sponseret af Sportigan i Sæby.
Afslutningsvis understreger Katja, at alle kan deltage, og at hun håber at se mange familier i skoven. En dag, der indleder skolernes sommerferie med en rask løbetur.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæbygård løbet afvikles sidste lørdag i juni' til en bekendt