Aase cykler mange km. om året for at samle pantflasker

Aase cykler mange km. om året for at samle pantflasker

14. juni 2018 - kl. 19:35 - af

67-årige Aase Back fra Sæby fik en ny cykel for lidt over to år siden. Den har allerede rundet de 16.000 km.

Aase er vild med at cykle, og  hun cykler op til 40 kilometer om dagen, som regel fordelt over en tre gange. På sine ture samler hun de flasker og dåser, der ligger langs vejen. og det har udviklet sig til et fuldtidsjob for den pensionerede hjemmehjælper.

Det er ikke kun for motionens skyld, Aase tramper sig gennem landskabet flere gange om dagen. Hun har næsten øjne i nakken, og hvis der ligger en flaske eller en dåse i vejkanten, stopper Aase og samler den op.

”Græsset i rabatten er højt lige nu, så det er ikke altid så nemt at se flaskerne og dåserne på denne tid af året”, fortæller Aase Back til TV2Nord.

”Det er min hobby at cykle, og når jeg alligevel er ude i naturen, så kan jeg lige så godt samle nogle pantflasker op. Det er ikke decideret for pengenes skyld, men vi får da alligevel en ferietur ud af det hvert år”, siger Aase Back.

På sin rekorddag fik Aase hele 286 flasker i cykelkurven., og også i år har tusindvis af efterladte flasker og dåser allerede fundet vej til kurven.

Det har givet en del ture til flaskeautomaterne i Sæby, og det gør, at Aase og hendes mand kan forsøde pensionisttilværelsen lidt.

Aase Back har tidligere cyklet meget, da hun arbejdede i hjemmeplejen, og hun kan ikke længere undvære sine mange cykelture, selv når hun er på ferie, savner hun sin cykel.

Foto: Jesper Christiansen, TV2Nord

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aase cykler mange km. om året for at samle pantflasker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger