
Det gode vejr satte sit præg på besøgstallet i Flauenskjold
29. maj 2018 - kl. 0:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Markedet var godt besøgt, dog ikke af så mange som sidste år, men det skyldes nok det gode vejr. Der var 32 kræmmere, Frederiksens Tivoli og masser at fornøje sig med.
Fredag den 25. maj kl. 12 åbnede Karsten Frederiksen, fra Frederiksens Tivoli, dette års Flauenskjold Marked, og så gik det ellers løs med åbning af boder, tivoli og mad- og øltelte. Om aftenen var der gule ærter og underholdning i teltet med bl.a Bo Jung (søn af Jodle Birger) og så var der, traditionen tro, striptease.
Markedet varede hele weekenden og lørdag startede med gratis kaffe og rundstykker. Senere på dagen, da boder, tivoli og tombola var åbnet, var der indvejning til Vendsyssel mesterskab i havetraktortræk, her deltog ca. 30. Da aftenen nærmede sig var 170 personer mødt op til fællesspisning i teltet med helstegt pattegris med tilbehør.
Søndag bød igen på gratis kaffe og rundstykker fra morgenstunden, og der var atter mulighed for at besøg markedets forskellige boder m.v. Kl. 13 kom det længe ventede optog igennem byen, som alle især børnene havde glædet sig til. Der var start fra Flauenskjold skole, og musikken blev leveret af Drunken Brothers Brass Band, som efterfølgende forsatte med at spille i markedsteltet. I optoget deltog bl. a. 30 gl. Knallerter og ryttere, som senere skulle deltage i ringridning, hvor der selvfølgelig var præmie til vinderen. Desværre deltog kun 5 heste og en pony i år til ringridningen, men det skyldes sikkert nervøsiteten for den virus, der er i omløb blandt heste for tiden..
Flauenskjold marked 2018, som bliver arrangeret af Flauenskjold Borgerforening, lukkede ned kl. 18 efter en lang weekend med mange sjove oplevelser og nogle trætte tilrettelæggere og medhjælpere.
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
- Foto: Henrik Pedersen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.












Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det gode vejr satte sit præg på besøgstallet i Flauenskjold' til en bekendt