Tirsdag er LandsbyLØBET halvejs

Tirsdag er LandsbyLØBET halvejs

28. maj 2018 - kl. 10:28 - af

Når LandsbyLØBET når målbyen Karup i morgen tirsdag, har man overstået 4 af 8 etaper… Interessen for at trave, løbe og trampe i pedalerne gennem landsbyerne er ikke blevet mindre i år. Efter tirsdagens etape har mere end 1.500 deltaget.

LandsbyLØBET er således kommet rigtig godt fra start også i år med en overvældende opbakning ikke kun fra deltagerne – nej hele landsdelen bakker op. Landsbyerne er idé-rige i forhold til at lave entréen festlig i deres by og mange beboere, som ikke deltager tager stolen eller flaget med ud til vejen og hepper på de deltagende. Det giver uden tvivl fornyet energi, når de mødes af flag og klapsalver på ruten udtaler formand for LandsbyLØBET, Søren Sørensen, Karup.

Et par ”blomsterpiger” deltog sidste år på samtlige halvmarathon-distancerne og har også taget turen hertil i år. De synes turen i tirsdags var helt fantastisk med en meget afvekslende natur. Et sted på ruten, var det som om de løb ind i et eventyr fortæller de til tovholder Catharine Markussen, Gærum. De løbende blomsterpiger med blomst i håret og farverig beklædning udstråler godt humør – og det smitter af på alle de møder på deres vej.

Catharine deltager ikke selv på etaperne, men er en af de praktiske ildsjæle, som sørger for at hele setup’et kører. Men derimod deltager både hendes far og søn. Det gjorde de også sidste år og synes det var et tirsdags-stævnemøde, som godt kunne gentages J

LandsbyLØBET er nemlig for alle aldre og det er netop det, som gør det unikt. Ikke mange arrangementer giver plads til dette.

Tømmer Per Smith, Præstbro er sammen med sin kone Jette tilmeldt alle 8 etaper på hygge-cykel. De går efter den unikke medalje, som deltagere som gennemfører alle 8 etaper modtager i målbyen den 28. august i Voerså. Derudover deltager de også for at støtte op om datteren, som i stedet for cyklen har taget løbeskoene på og tilmeldt sig 8 x ½-marathon.

FAKTA
LandsbyLØBET blev afviklet første gang i 2017. Distriktsudvalget i Frederikshavn Kommune har taget initiativ til løbet. LandsbyLØBET 2018 strækker sig over 8 etaper, 5 før sommerferien og 3 i august 2018.

  1. etape tirsdag den 29. maj kommer LandsbyLØBET forbi: Gærum – Haldbjerg – Vangen – Sulbæk – Understed – Karup
  2. etape tirsdag den 12. juni kommer LandsbyLØBET forbi: Østervrå – Thorshøj – Karup – Hørby

Tilmelding til LandsbyLØBET senest dagen før kl. 12 på: www.sportstiming.dk/event/5230 – eller på tilmeld i startbyen

Følg LandsbyLØBET på https://www.facebook.com/distriktsdromme

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tirsdag er LandsbyLØBET halvejs' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER