
Modelflyvningens dag 2018 også i Sæby
16. maj 2018 - kl. 7:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag den 27. maj kl. 10 – 16 afvikler et stort antal modelflyveklubber i Danmark ”Modelflyvningens dag”, og i Sæby er det Sæby Modelflyveklub, som åbner dørene på Ørhedevej 20 for gæster, venner og modelpiloter. Alle er velkomne. Tag hele familien en tur ud i det grønne.
Kom ud og prøv kræfter med modelflyvning. De har både skoledroner og skolefly, man selv kan få lov at styre.
Klubbens dygtige instruktører står klar til at hjælpe, og der er også flysimulatorer klar i klubhuset, man kan prøve. Der vil være flyveopvisning hele dagen med svæveflyslæb, hotlinere der flyver 200 km/t, el fly, store kunstfly med benzinmotorer op til 200cc og svævefly på 6,5 meter i vingespænd.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Modelflyvningens dag 2018 også i Sæby' til en bekendt