Nyt havnebassin og havneområde ved Sæby Havn

Nyt havnebassin og havneområde ved Sæby Havn

1. marts 2018 - kl. 14:13 - af

Under et besøg på Sæby Havn blev Teknisk Udvalg den 23. januar præsenteret for udviklingsplanen for Sæby Havn. Udviklingen af havnen skal bidrage til at styrke havnens maritime tilbud og betydning for turisme og bosætning.

Planen omfatter etablering af et nyt havnebassin og havneområde syd for den nuværende indsejling til Sæby Havn. Det nye bassin og havneområde skal rumme anlæg, der kan understøtte nye maritime aktiviteter samt skabe mulighed for at flytte eksisterende havneaktiviteter til den nye havn.

Etablering af nye havneanlæg forudsætter en tilladelse fra Kystdirektoratet, som er myndighed på Søterritoriet. Som grundlag for tilladelsen anvendes et særligt ansøgningsskema, hvori der skal indgå en lang række beskrivelser af projektets udformning og de forventede aktiviteter samt begrundelser for de ønskede anlæg. Det skal desuden oplyses, i hvilket omfang der er forventede påvirkninger af kystudvikling, strøm- og bundforhold, miljømæssige påvirkninger mv.

Ansøgningen til Kystdirektoratet igangsætter det formelle forløb i forbindelse med etablering af en ny havn. Sagen er sat på dagsordenen for næste møde i Teknisk Udvalg mandag den 5. marts. Plan- og Miljøudvalget forventes at tage stilling til igangsætning af planprocessen for projektet på udvalgets møde i april.

Frederikshavn Kommune har allerede været i en forudgående dialog med Kystdirektoratet om udvidelse af Sæby Havn, men ønsker nu at indsende den formelle ansøgning. Det kan forventes, at Kystdirektoratet har en sagsbehandlingstid på 12-16 uger.

Det forventes også, at der kan indgås en aftale med Kystdirektoratet om i samarbejde med kommunen at igangsætte den formelle planproces med afholdelse af en foroffentlighedsfase om projektet. En sådan vil således delvist forløbe samtidig med Kystdirektoratets behandling af ansøgningen.

Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet at Teknisk Udvalg, at udvalget godkender, at ansøgningen om udvidelse af Sæby Havn færdiggøres og sendes til Kystdirektoratet.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt havnebassin og havneområde ved Sæby Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER