
Bevillingsnævnets medlemmer er nu udpeget
31. januar 2018 - kl. 9:37 - af Henrik Christensen
Byrådet udpegede på rådets seneste møde de 6 medlemmer, som i den kommende periode skal bestride posterne i Bevillingsnævnet.
Følgende blev valgt: borgmester Birgit S. Hansen (A), Kenneth Bergen (A), Klaus Hjulmand (LA) og Flemming Rasmussen (DF). Desuden Lars Dannervig fra Horesta, hvor han er formand i den lokale hotel- og restauratørforening, og lokalformand i 3F, Finn Jenne.
Fra politiet har man udpeget vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen, og Byrådet har godkendt økonomikonsulent Minna Pedersen som sagkyndigt medlem tilbage i juni 2017.
Bevillingsnævnet udsteder alkoholbevillinger, godkender bestyrere og giver tilladelse til udvidet åbningstid til restaurationer. Bevillingsnævnet består af en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren, et sagkyndigt medlem og indtil 6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af et Bevillingsnævn.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bevillingsnævnets medlemmer er nu udpeget' til en bekendt