
Nellemanns Have ændrer forslag til lokalplanen
25. januar 2018 - kl. 12:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fondsbestyrelsen i Nellemanns Have har besluttet at ændre i sit lokalplanforslag for haven.
Efter at have erfaret at planen indeholder emner, som kan opleves som kontroversielle, og som der ikke er generel opbakning til, trækkes dele af planen tilbage.
Bestyrelsen ønsker at bevare og udbygge det gode forhold til naboer og byens borgere, så derfor ændres der nu i planen.
Fondsbestyrelsen har derfor besluttet, at muligheden for shelter og teltplads udgår af planen. Haven vil fortsat kun være åben i dagtimerne. Ligeledes vil der blive undersøgt alternative muligheder for parkering, så mulighederne for parkering i havens sydøstlige hjørne kan udgå af planen.
Der vil blive afholdt orienteringsmøde om lokalplanforslaget tirsdag den 13. februar kl. 20 i Manegen i umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamlingning i Nellemanns Haves Venner.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nellemanns Have ændrer forslag til lokalplanen' til en bekendt