
Mette Frederiksen til fyraftensmøde i Sæby
23. januar 2018 - kl. 14:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen deltager onsdag eftermiddag i et fyraftensmøde af en times varighed, som finder sted på Roblon A/S i Sæby.
Mødet er primært rettet mod virksomheder, forretningsdrivende og diverse foreninger i området.
Mette Frederiksen og borgmester Birgit S. Hansen indleder med et par korte indlæg, hvorefter ordet er frit.
I indbydelsen opfordres de indbudte til at møde op og deltage i debatten og udnytte en unik mulighed for at stille konkrete spørgsmål direkte til Mette Frederiksen om alt fra lokale udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til vejudvidelsen mellem Skagen og Ålbæk – og dermed indgå i en spændende debat om fremtidens Frederikshavn Kommune.
Erhvervshus Nord er arrangør af mødet.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mette Frederiksen til fyraftensmøde i Sæby' til en bekendt