
BYRÅDET_Anders_Broholm_1
Ny udvalgsformand på rundtur i Sæby
22. januar 2018 - kl. 0:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 24. januar er den nye formand for Kultur- og fritidsudvalget, Anders Broholm (V), på besøg i Sæby. Han besøger Sæby Fritidscenter, Biblioteket, Manegen, Musikskolen, Sæby Svømmebad og Museet. I sidste uge var formanden i Skagen og Sæby er således andet stop på en større rundtur Anders Broholm er på til forskellige kultur- og fritidsinstitutioner rundt om i kommunen. Og der er flere institutioner og foreninger i Sæby, som formanden gerne vil besøge i den kommende tid.
”Det er meget vigtigt for mig at have tæt kontakt til de institutioner, foreninger og områder, som mit udvalg arbejder med. Det er vigtigt, at jeg kender dem og at de kender mig. Samarbejdet mellem eksterne partnere, frivillige, medarbejdere og politikere er helt centralt for at vi kan rykke på området” siger Anders Broholm.
Hele udvalget tager også løbet af det første år på besøg hos en række af udvalgets områder.
”Vi skal fremad på området og skabe udvikling og nytænkning! For mig bliver nøgleordene for de kommende 4 års arbejde på kultur- og fritidsområdet: Dialog, samarbejde, fælles retning og synlighed. Det vil jeg gerne drøfte med aktørerne på området – de ved hvor skoen trykker og hvor mulighederne er!” Siger Anders Broholm
Kultur- og fritidsudvalget område dækker bl.a. over kulturhuse, museer, folkeoplysning, fritidsfaciliteter, bibliotek og borgservice.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny udvalgsformand på rundtur i Sæby' til en bekendt