
Rossen gjorde det igen i Syvsten
…
17. januar 2018 - kl. 8:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En fyldt Syvstenhal, et oplagt publikum, god mad og god musik. – en rigtig god cocktail.
Lørdag blev den fyrretyvende januarfest afviklet i Syvstenhallen. Syvsten IF havde linet op til fest, og alle var klar fra start.
4play spillede under spisningen, indtil Stig Rossen og Vennerne gik på scenen, og 4play fik varmet gæsterne godt op. Stemningen var i top hos publikum.
Det giver kuldegysninger, når man hører Bamses melodier udført af Stig Rossen og Vennerne. Det er som at høre Bamse synge. Når Vimmersvej lyder i højttaleren, stryger folk på dansegulvet. Det er som en magnet.
Festen forløb til alles tilfredshed, og hvis Syvstenhallen er tilgængelig i 2019, skal der igen være “Bamsefest”. Den 26. januar 2019 kan blive den 41. af slagsen.
”Tak til publikum og de utrættelige hjælpere”, siger Inge Nørbjerg Rasmussen fra Syvstenhallen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rossen gjorde det igen i Syvsten
...' til en bekendt