Frederikshavn Havn skaber hvert femte job i kommunen

Frederikshavn Havn skaber hvert femte job i kommunen

8. januar 2018 - kl. 8:39 - af

Ny analyse sætter for første gang tal på den effekt Frederikshavn Havn har på beskæftigelsen i hele Frederikshavn Kommune. Tallene viser, at over fem tusind job i området er skabt af havnens aktiviteter.

Det er til at få øje på, at det går godt på Frederikshavn Havn. Første etape af en havneudvidelse er snart klar til at blive taget i brug, og molerne skyder over en halv kilometer ud i Kattegat. Næste etape er allerede besluttet. Samlet kommer investeringen til at runde en milliard, og ifølge en oplandsanalyse fra Syddansk Universitet og Center for Regional- og Turismeforskning, er pengene godt givet ud. Frederikshavn Havn påvirker den lokale og regionale værditilførsel med 3.339 millioner kroner årligt. Det svarer til 22 procent af den samlede værditilvækst i hele Frederikshavn Kommune.

”Vi har altid i Frederikshavn Kommune været klar over, at havnen har afgørende betydning for både beskæftigelsen og følgeerhvervene. Nu ser vi sort på hvidt, at den økonomiske rækkevidde er langt ud over kommunegrænsen, og det er især tilfredsstillende, fordi det også viser, at vi gør det rette, når vi udvider Frederikshavn Havn endnu en gang. Endda inden den første etape er færdig. Havnen og de maritime virksomheder er det Frederikshavn er bygget af, og præcis der, hvor vi er unikke og kan finde nye vækstmuligheder. Til gavn for hele Nordjylland,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Mere potentiale
Analysen, der er baseret på tal fra 2016 viser, at Frederikshavn Havn direkte eller indirekte skaber 5596 ud af 27.600 job i Frederikshavn kommune. Dermed er havnen grundlag for 540 mio. kroner – eller 6,6 procent af det samlede skatteprovenu i kommunen. Sammenligner man med andre store danske havne, så viser analysen at Frederikshavn Havn skaber lige så mange job som fx Lindø Havn:

”Vi er virkelig godt tilfredse med de resultater som fremgår. Frederikshavn Havn kan bruge de nye tal i det udviklingsarbejde, vi har sat i gang, og som vi allerede ser resultater af. Det bringer flere arbejdspladser til byen og til lokalområdet, og det er vi stolte af. Vi er jo meget interesserede i at alle frederikshavnere skal opfatte havnen som deres, og vi tror, at tallene giver større forståelse for, hvorfor det betaler sig at investere i havneudvidelser. Vi glæder os over, at havnens mange virksomheder har de efterspurgte faciliteter til at skabe mere vækst, og vi ser frem til at forløse det potentiale som endnu en havneudvidelse lægger op til,” siger Bo Uggerhøj, bestyrelsesformand, Frederikshavn Havn.

Frederikshavn Havn har, som trafikalt knudepunkt for hele Norden og som del af det europæiske motorvejsnet, stort fokus på at udvikle havnens arealer, også i international sammenhæng. 75 procent af det nyetablerede område er udlejet, og fx flytter den amerikanske virksomhed, MARS, ind foråret 2018 med 200 nye job.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Havn skaber hvert femte job i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER