
Exif_JPEG_PICTURE
Afslutning på holdturnering i Sæby og Omegns Skytteforening
22. december 2017 - kl. 8:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Foreningen holdt forleden afslutning på efterårets holdturnering.
Efterårets holdturnering havde deltagelse af 4 hold – 3 herrehold og 1 damehold – og turneringen er gennemført med skydning hver anden torsdag aften.
Daltons lagde sig fra starten af turnering på 1. pladsen og holdt denne plads hele turneringen igennem. Veteranerne startede på en 2. plads og røg så ned på en 3. plads, men arbejdede sig støt opad til 2 pladsen, og ved næstsidste runde havde Veteranerne og Daltons pointlighed, men Daltons havde flest X-tiere, så de bevarede 1. pladsen, der var derfor stor spænding om udfaldet af den sidste runde.
Der var ligeledes spænding om 3. og 4. pladserne.
Ladies startede på 4. pladsen, og Boltpistolen på 3.pladsen, men ved 2. runde placerede Ladies sig på 2. pladsen og Boltpistolen på 4. pladsen. Senere i turneringen rykkede Boltpistolen op på 3. pladsen og Ladies ned på 4. pladsen. Ved næstsidste runde var Boltpistolen kun 3 point foran Ladies, så der var også her spænding om udfaldet af skydningen i sidste runde.
Efter skydning af sidste runde havde Daltons og Veteranerne begge 3.509 point, men da Daltons havde 105 X-tiere mod Veteranernes 99, blev placeringen afgjort ud fra dette med Daltons på 1. pladsen og Veteranerne på 2. pladsen. På 3. pladsen kom Ladies med 3.491 point og 113 X-tiere, stærkt forfulgt af Boltpistolen på 4. pladsen med 3.489 point og 87 X-tiere.
Bedste individuelle skytter var Michael Sørensen med 1.180/47 og Britta Fredborg med 1.180/37, stærkt forfulgt af Preben Haugaard Jensen med 1.179/36.
Efter skydningen var der præmieoverrækkelse til 1. og 2. pladserne og efterfølgende hyggeligt samvær.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Afslutning på holdturnering i Sæby og Omegns Skytteforening' til en bekendt