Nordjysk holdånd får Sæby i gang på rekordtid

Nordjysk holdånd får Sæby i gang på rekordtid

14. december 2017 - kl. 16:47 - af

Den første gris blev stukket 9.05 på slagteriet i Sæby, og på billedet kører de første halve kroppe af sted.

En brændt motor, omfattende sodskader og 100 sammensmeltede el- og datakabler. Det var det syn, der mødte det tekniske personale på slagteriet i Sæby onsdag aften. Torsdag morgen kl. 6 lød meldingen: ”Vi satser på at være i gang mellem klokken 9 og 10”, og klokken 9.05 blev den første gris stukket. Et hold på 30 mand havde gjort, hvad ingen troede muligt bare ti timer tidligere.

Christian Frederiksen, der er maskinchef på Danish Crown i Sæby, er en typisk vendelbo, der ikke strør om sig med store ord, men fredag morgen var der trods trætheden alligevel en klang af stolthed i stemmen.

– Jeg har aldrig været med til noget lignende. Der gik ikke mere end et par timer, så havde vi samlet alt, hvad der ku’ krybe og gå i og omkring Sæby. Vi var et hold på omkring 30 mand, hvor de 20 kom fra forskellige lokale firmaer. Men selv om de normalt er konkurrenter, har alle bare hjulpet hinanden, så det er gået stille og roligt, fortæller Christian Frederiksen.

Lige efter branden kastede alle medarbejdere på slagtegangen sig over oprydningen, og allerede klokken 20 begyndte rengøringen efter branden. Samtidig blev der hentet kabler og reservedele, og omkring klokken 23 blev det første nye kabel trukket.

– Vi har hele tiden været 7-8 mand fra slagteriet til at lede arbejdet, men vi sendte hurtigt nogen hjem for at sikre friske folk til at holde produktionen kørende torsdag, så de er mødt ind her til morgen, forklarer Christian Frederiksen.

I de første timer efter branden var der ikke mange, der troede på, at der ville blive slagtet i Sæby torsdag, men medarbejderne på slagteriet ville det heldigvis anderledes.

– Jeg er dybt imponeret over det arbejde, der er blevet gjort i Sæby hen over natten. At skaffe sig overblik over en brand, få ryddet op og udbedre skaderne så hurtigt, det vidner om, at vi i Danish Crown har nogle medarbejdere, der er gjort af et helt særligt stof, siger Søren F. Eriksen, der er Executive Vice President i Danish Crown Pork.

– Det er ikke bare godt arbejde, det der er præsteret i Sæby. Det er den slags indsatser, som gør, at vores kunder vælger Danish Crown. Julehandlen er den vigtigste periode hele året, så det betyder helt utroligt meget, at vi leverer det, vi har lovet til tiden. Jeg vil gerne takke alle dem, der har knoklet, for at få slagteriet i Sæby i gang igen så hurtigt. Det er en jætteindsats, siger Danish Crowns Group CEO Jais Valeur.

Takket være den store indsats over natten kan antallet af tabte slagtninger holdes under 5000.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjysk holdånd får Sæby i gang på rekordtid' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER