
Børnehuset på guidet rundtur i valglokalet
21. november 2017 - kl. 15:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
12 børn fra Børnehuset Sæbygårdvej var i dag tirsdag til rundvisning i demokratiets spilleregler i Manegen, og de fik en kyndig rundvisning af Jørgen Rørbæk Henriksen.
Det var børn fra Ældstegruppen, som først på året havde været på besøg hos borgmesteren på Rådhuset og i i byrådssalen. Nu er de så spændte på, om Birgit får så mange stemmer, at hun bliver borgmester igen. Det var samtlige børn enige om, at hun bliver.
Da de kom hjem til børnehaven igen, efter at have set hvordan man stemmer, set listerne, blyanten og valgurnerne, kom disse svar på, hvordan man stemmer:
Mikkel – Man får et langt kort, og så går man ind i et rum, ligesom når man skifter tøj i en butik, og så putter man kortet i en stor skraldespand.
Andreas – Man putter breve i en kasse, vi så blyanten, men man må ikke sige noget, det var hemmeligt, Vi måtte ikke få deres slik.
Samuel – Man skriver et kryds og putter dem i kasser, der står en masse navne. Den der får flest stemmer bliver borgmester.
Ida – Man har en seddel med navne, hvor man sætter et kryds og putter dem i en kasse.
Anna Sofie – Den der får flest krydser, bliver borgmester.
Børnene, der var med på turen var, David, Samuel, Andreas, David P, Mikkel, Malthe, Axel, Silas, Anna Sofie, Ida, Ida Marie, Oliver.
Der var to voksne med børnegruppen, Joan og Ella.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Børnehuset på guidet rundtur i valglokalet' til en bekendt