
Kom i den helt rigtige julestemning på Stidsholt
18. november 2017 - kl. 7:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Julemarked på Stidsholt, søndag den 26.november kl. 11.00-16.00, hvor Stidsholt IF afholder det traditionsrige julemarked på Ørtoftvej 152.
Rundt på skolen vil der være boder, hvor der kan købes ind til julen: Julebag, skitøj og udstyr, kunsthåndværk, bolsjer, juledekorationer, slagtervarer, og der vil også være en professionel fotograf, der kan sørge for, at julegaven til bedsteforældrene kommer i hus.
Som noget nyt kommer der i år også lokale handlende i boderne bl.a. Sæby Gårdslagteri og Håndværksbageren i Sæby samt flere kunsthåndværkere: Karen Riis, Niels-Peter, Mette Dietz og Belinda Bodilsen. Coolshop og Limasport kommer også med gode tilbud til at lægge under juletræet.
I cafeen kan der købes æbleskiver og gløgg, byg selv burger og risengrød med kanel.
De yngste kan boltre sig i hallen, hvor der bl.a. er opstillet hoppeborg. De kreative evner kan udfoldes både i bolsje- og dekorationsværkstedet.
Stidsholt IF sikrer dig en julehyggelig søndag, velkommen på Stidsholt, Ørtoftvej 152, 9300 Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom i den helt rigtige julestemning på Stidsholt' til en bekendt