Læge i Sæby lukker og slukker uden varsel

24. oktober 2017 - kl. 13:12 - af

Det er læge Tage Thusgaard Kristiansen på Sæbygårdsvej 31, der har sat et skilt i døren ”lukket” og henviser til øvrige læger i kommunen.

Ingen patienter har tilsyneladende fået noget at vide. Det skyldes formentlig, at lægen er blevet syg , og der er ikke udsigt til at han vender tilbage.

Saebyavis.dk har via regionsrådsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen (A) erfaret, at man på nuværende tidspunkt arbejder på at skaffe en ny læge til området, og at man regner med at have det på plads i denne uge, så man er fortrøstningsfuld.

Læge Tage Thusgaard Kristiansen havde i forvejen besluttet, at lukke sin klinik pr. 1. januar 2018.

I Autorisationsregisteret kan man læse, at Styrelsen for Patientsikkerhed den 17. oktober 2017 har indskrænket læge Tage Thusgaard Kristiansens faglige virke, således at han kun må foretage lægefaglig virksomhed under supervision af en læge, der både har ret til selvstændigt virke og er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. I supervisionsperioden må Tage Thusgaard Kristiansen ikke foretage delegering af lægefaglig virksomhed.

Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at læge Tage Thusgaard Kristiansen på grund af mangelfulde faglige kompetencer kan antages at være til fare for patientsikkerheden, med mindre han arbejder under supervision af en læge, der både har ret til selvstændigt virke og er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er endvidere styrelsens vurdering, at læge Tage Thusgaard Kristiansen udførsel af sit faglige virke, er udtryk for alvorlig faglig kritisabel virksomhed.

7 kommentarer til “Læge i Sæby lukker og slukker uden varsel” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Læge i Sæby lukker og slukker uden varsel”

  • Mona Friedrichsen

    Vi bliver noget harm når vi læser kritikken
    af Tage Thusgaard Kristiansen ,da vi har været
    yderst tilfreds med ham som læge, og mener at
    han har større kompetance end andre læger som
    vi har stødt på gennem årene og vi har med angst
    frygtet den dag han kunne finde på at stoppe, det
    er så desværre blevet en realitet nu.
    Så vi ønsker at takke ham for at være den
    bedste læge vi har haft, ham vil blive savnet.

    PS. Nu skal der sku et godt helbred til at blive syg.
    Hilsen Mona og Carsten Friedrichsen

  • Chanett Hegaard Bilde

    Det er en sørgerlig dag – både fordi vi har mistet en fantastisk dygtig læge, og så er det dog fuldstændigt ubegribeligt at læse den kritik han nu tilsyndeladende får! Det er dybt uretfærdigt, og giver et helt forkert billede.
    Det har betydet SÅ meget at have en lyttende, dygtig og faglig kompetent læge, når man har haft brug for det – og det må jeg sige, at jeg har.
    Udover det, vil jeg gerne påpege, at i begge mine graviditeter (børnene er 12/14 år), har det været Tage Kristiansen der har haft fuldstændig ret i og fod på vægt, mål og vurderinger. Og så er han i øvrigt også den eneste læge jeg har mødt, der kan tage en blodprøve fuldstændig uden, at det kan mærkes.
    Han vil blive savnet som vores læge ??

  • Kære Tage Vi vil savne dig
    jeg har mødt Tage både i forbindelse med mit arbejde (hjemmesygeplejerske) og som hans patient og har aldrig nogensinde haft grund til at sætte hans faglighed i tvivl tvært i mod. Jeg kan kun give 2 øvrige ret at han vil blive savnet

  • Kenneth Kjærgaard

    Jeg synes der mangler lidt info om Tage Thusgaard Kristiansen har får den kritik.
    Altså der været uanmeldt kontrolbesøg eller om det er en patient har indberettet ham.
    Nu har jeg selv haft Tage siden sommeren 1994 (med undtagelse af 6 måneder i 2002 hvor jeg var flyttet til Østervrå og jeg derfor ikke kunne have ham grundet afstanden i km.)
    Jeg har aldrig haft grund til at sætte spørgsmålstegn ved Tage Thusgaard Kristiansen´s høje faglige niveau og grundighed jeg personligt er blevet mødt med.

    Til gengæld vil jeg stille spørgsmålstegn ved om jeg kan finde en læge har samme høje faglige niveau og grundighed som jeg har oplevet hos Tage Thusgaard Kristiansen.

    Tage Thusgaard Kristiansen vil blive meget savnet som læge.

  • kurt overgaard jensen

    Jeg synes at den eller de personer der har klaget over læge Tage Thusgaard skal stå frem og fortælle hvad sagen drejer sig om, vi er mange af hans patienter der er helt uforstående. Ja jeg ved godt at han ville være gået på pension til Januar alligevel, men det forklarer jo ikke noget.

  • Til orientering kan det oplyses, at Styrelsen for Patientsikkerhed afgørelser bygger på et længerevarende og omfattende tilsynsarbejde, der er beskrevet på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/det-risikobaserede-tilsyn/tilsyn-med-sundhedspersoner

  • Så har jeg hørt det med, og jeg overdriver ikke, når jeg siger, jeg blev stik tosset. Hvem der står bag lukningen af Tages klinik, ved vi ikke, men det må da være et eller flere, undskyld udtrykket, feje røvhuller. Jeg har haft Tage Thusgaard Kristiansen som læge de seneste ti år og er blevet serviceret til den store guldmedalje. Jeg kan eksempelvis nævne, at jeg på Aalborg Universitetshospital fik diagnosen “Der er ikke noget at gøre, venstre ben kan vi ikke gøre noget ved”. Det fik Tage at vide, og han fik fat i overlægen på hospitalet, og hvad skete? Jeg har stadig begge mine ben – takket være Tage. Det er spændende, om man i det hele taget kan finde en læge med samme kompetencer som Tage – jeg tvivler…
    Med venlig hilsen og TAK!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læge i Sæby lukker og slukker uden varsel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger