“En af os”… <br>– hedder Madam Smed

“En af os”…
– hedder Madam Smed

14. oktober 2017 - kl. 6:52 - af

Og hende får du, allerede fra gaden – et hjerteligt indtryk af.

Hun smiler varmt og roligt – det samme gør hendes altid veloplagte personale og den hjemlige, atmosfærefyldte cafe, som om nogen spreder hygge og giver sjæl til byen.

Her kommer turisterne fra Sverige, Norge, Tyskland og Danmark – retur år efter år – fordi byens Madam formår at sælge hygge, tid og nærvær.

“Hygge” er vi danskere jo nærmeste verdenskendte for. Vores danske evne til at hygge er tæt forbundet med det at nyde og tæt forbundet til det at have tid til ro – og ro til nærvær.

“Tid” er i dag luksus – bare det at have tid, er en stor gave – ja, faktisk en af de største gaver du kan give dig selv, din familie og dine omgivelser.

“Nærvær” kræver nuet og din fulde tilstedeværelse.

Når du træder ind af døren, hvor en lille klokke klinger fint, hos Madam Smed – finder du de fineste ting og sager over det hele – men vigtigst af alt, så finder du også tiden, roen og nærværet – det kommer helt af sig selv i det øjeblik du placerer dig i en hyggelig krog ved et lille bord med dug, blomster i vase og levende lys – musikken er blid, dæmpet og dejlig fransk – udenfor trommer regnen på ruden, nu er tiden kommet til selvforkælelse – fred, ro og nærvær.

Madam Smed flyttede 1. maj fra den lidt mindre lokation i Søndergade til denne større lokation her i Vestergade.

Det var en stor beslutning fordi jeg selvfølgelig også elskede det lille sted med gård og have, fortæller Susanne Madam Smed – desværre oplevede vi oftere og oftere, at vi måtte afvise kunder, fordi jeg ikke havde plads – og det var ikke nogen rar følelse.

Her i de “nye” lokaler har vi fået masser af plads til kunderne og masser af plads til at boltre os på, noget både jeg og mine trofaste ansatte sætter stor pris på – og jeg synes vi er lykkedes rigtig, rigtg godt med at få den samme fransk inspirerede sjæl, ro og hygge med hertil. Jeg har som menneske også brug for den ekstra plads – pladsen til at føle, at når jeg er klar til det, så kan vi udvide eller opfinde andre kreative og spændende tiltag. Jeg har altid en masse ideeer i mit hoved – men sjælen skal være med ellers kan jeg ikke selv følge med.

Det samme gør sig gældende for livet i butikken, her skal sjælen også være med – ellers kan vi ikke tilbyde vore kunder, det vi gerne vil – tiden til “bare at være” i en lille frederlig oase.

Selvfølgelig kan vi i sommerperioden, hvor travlheden er stor – have dage, hvor vi efter lukketid står tilbage med en følelse af utilstrækkelighed netop fordi det er så vigtigt for os, at nå ud til alle – og give alle en rar oplevelse.

Tiden er vigtig i dag og kunderne er meget bevidste om brugen af deres kostbare tid – derfor er det også vigtigt for os, at de ikke føler de har spildt tiden, når de har været her – men tværtimod har mærket den.

Og “tid” er der mere af, lige nu, hos Madam Smed, hvor efteråret har meldt sin smukke ankomst og byen er gået lidt i hi. Hånden på hjertet, så elsker vi den stille tid – det er her vi kan pleje og hygge lidt mere om vore trofaste kunder fra byen og oplandet.

Vi holder åbent hele året rundt – det er vigtigt for både at holde gang i butikken og livet i byen.

På mit spørgsmål “om køkkenets udvidelse har ført andet med sig?”… fortæller Susanne, at de med succes har fået “mad ud af huset” – noget mange benytter sig af til frokost samt om fredagen, hvor weekenden melder sig og mange bestiller den populære fredags-burger.

Stor tak til min kære mand Glenn, fordi han var iværksætteren til denne rejse og stor tak til mit personale – uden dem var vi ikke nået så langt, smiler en glad Susanne.

Efterår rimer på blade der falder af træerne, duften af skovbund og sidste men ikke mindst på “Madam Smed”, hvor en frisk gåtur på bedste vis kan afsluttes med lun, hjemmelavet suppe eller varm cacao med sprøde vafler til.

“Man kan modstå alt undtagen fristelser”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '“En af os”...
- hedder Madam Smed'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER