Aflivning af efteruddannelse i Vendsyssel

Aflivning af efteruddannelse i Vendsyssel

23. september 2017 - kl. 9:13 - af

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Finn Jenne, 3F:

Igennem flere år har vi oplevet, at AMU-efteruddannelse er blevet ramt af den skarpeste sparekniv på uddannelsesområdet, og i dag er der flere AMU-centre i landet som er lukningstruede pga. den underfinansiering, som har stået på siden 2012.

Her i Vendsyssel står EUC Nord for en stor del af AMU-aktiviteterne, og de er ligeledes ramt af det famøse omprioriteringsbidrag, der drejer sig om en årlig besparelse på 2% fra 2016 til 2021. Dvs. at man i 2016 skulle spare 2%, i 2017 4%, osv. I 2021 drejer det sig altså om en besparelse på 12%. Oveni dette kommer regeringens finanslov så med krav om yderligere reduceringer, der betyder at besparelsen i 2018 ikke kun er på 2% men nærmere 5%.

Jeg skal ikke trætte læseren med flere tal, men skal blot konstatere, at regeringens finanslovsudspil betyder en massakre og på sigt en aflivning af al efteruddannelse i Vendsyssel.

Arbejdsmarkedet efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og betingelserne for denne efterspørgsel, er at arbejdskraften har adgang til efteruddannelse – ja, uddannelse i det hele taget. Er det ikke tilfældet kan vi i Vendsyssel godt forvente at virksomhederne enten flytter andre steder hen eller importerer arbejdskraften med de nødvendige kvalifikationer. Er det virkeligt det vi vil i Vendsyssel?

Det er derfor 3F Frederikshavns klare opfattelse, at en langsigtet investeringsstrategi for AMU er nødvendig, hvis der også fortsat skal være et arbejdsmarkedsrettet efteruddannelsestilbud til ufaglærte og faglærte, som kan sikre lønmodtagerne fast fodfæste på arbejdsmarkedet og virksomhederne tilgang til kvalificeret arbejdskraft. En sådan investeringsstrategi kræver som minimum:

  • En annullering af omprioriteringsbidraget fra 2018 og frem
  • En genopretning af AMU’s økonomi, dvs. en takstjustering svarende til den af Undervisningsministeriet dokumenterede underfinanisiering
  • En tilførelse af 350 mio. kr. til AMU som kompensation for den systematiske underfinansiering af AMU i perioden 2012-2015
  • En revurdering af taxameterssytemet så det i højere grad tager højde for de strukturelle udfordringer, som AMU står overfor i arbejdet med at dække ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aflivning af efteruddannelse i Vendsyssel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER