
Anja Loven gæster Kulturcenter Vendsyssel
17. september 2017 - kl. 0:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Anja Loven er blevet kaldt ”verdens mest inspirerende person”. Mød hende i Kulturcenter Vendsyssel onsdag den 27. september.
Hun mødes med statsministeren og hendes hjælpearbejde støttes af både kulturpersonligheder og forretningsfolk. Anja Loven er kendt fra TV 2 som kvinden, der hjælper såkaldte ’heksebørn’ i Nigeria ud af religiøse fanatikeres klør. De piner og plager små børn, som anklages for at være skyld i sygdom og alskens ulykker i landsbyen. Men Anja Loven får børnene ud af det usunde miljø og sætter dem i pleje, så de kan få en ordentlig opvækst.
Anja Loven holder foredrag i Kulturcenter Vendsyssel onsdag aften den 27. september i Sæsing ved Tårs. Her vil hun fortælle om sit arbejde i hjælpeorganisationen Din Nødhjælp, der bl.a. får opbakning fra skuespiller Birgitte Hjorth, balletdanser Alexander Kølpin og flere toneangivende forretningsfolk.
Der er allerede nu omkring 110 tilmeldte, men der er plads til flere.
Billetter kan bestilles på hjemmesiden http://kulturcenter-vendsyssel.dk/
Læs mere om Anja Loven her:
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-12-06-danske-anja-kaaret-til-verdens-mest-inspirerende-person-slaar-obama-og-paven
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Anja Loven gæster Kulturcenter Vendsyssel' til en bekendt