
Så kan der igen tankes brændstof i Hørby
15. september 2017 - kl. 17:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag blev det igen muligt at tanke bilen op i Hørby, og det er blevet godt modtaget blandt byens borgere, som nu bare venter på, at byens købmand også skal genåbne.
Det sker fredag den 29. september kl. 10, når købmand Frank Søndergaard Pedersen, slår dørene op til den ny renoverede butik.
Frank S. Pedersen, som bor i Syvsten, har været købmand i en del år, og har de sidste 3 år drevet købmandsforretning i Bratten, men da han fik buddet om at starte op i Hørby, slog han til.
Forretning vil på åbningsdagen have en masse gode tilbud, så det er bare med at komme ind i butikken og byde den nye købmand velkommen og samtidig få nogle gode tilbud med hjem.
Nu er det så op til Hørby og oplands beboere, at holde liv i den nye forretning, som efter sigende skulle være meget konkurrencedygtig på priserne.
Avisen ønsker held og lykke med det gode initiativ.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så kan der igen tankes brændstof i Hørby' til en bekendt