Skjold fik vendt nedtur til optur i Brabrand
8. juni 2014 - kl. 15:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skjolds Jyllandsserie var taget til Brabrand med 4 nederlag på stribe i kufferten og havde derudover til dagens kamp 3 U17 spillere på holdet. Der var debut I Jyllandsserien for Jesper Hansen og Martin Mølholt til udekampen mod topholdet fra Brabrand.
Brabrand åbnede kampen med en scoring allerede i det andet minut på den regnvåde og glatte bane. Men de ville mere og lagde derfor et enormt pres med mange afslutninger det første kvarter af kampen, men et godt kæmpende Sæby mandskab holdt stand.
I det 18 minut slog Sæby kontra og udlignede til 1-1 ved Daniel Overlade på en aflevering fra Patrick Nødgaard, nu var kampen atter helt åben.
Der gik dog kun til det 27 min. inden det igen brændte alvorligt på I Skjolds ende. Stefan i Sæby målet havde en pragtredning og måtte ud i fuld længde, for at afværge en ny scoring fra hjemmeholdet.
I starten af anden halvleg fik Skjold et par gode chancer, men desværre uden det resulterede I mål og først I det sidste kvarter, fik Brabrand igen lagt et gevaldigt tryk på Skjold mandskabet og tilspillede sig seks hjørnespark indenfor kort tid, men et klogt og hårdt kæmpende Sæby hold forsvarede sig godt og ikke mindst pga. en velspillende Stefan i målet, med flere gode indgreb kunne Skjold køre retur mod Sæby med et point til kontoen.
Næste kamp er i Lystrup i morgen (2. Pinsedag) kl. 15.15.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjold fik vendt nedtur til optur i Brabrand' til en bekendt