Arkivfoto
Sommerhilsen fra Sæby Erhvervsforening
28. juni 2026 - kl. 5:08 - af Jeanette Wildenhoft
I Sæby har vi gang i noget helt enestående. Ildsjæle, netværk, indsatser sammen og på tværs. Vores by er i transformation fra tidligere industri til turisme – dét der også Sæby var for århundreder siden, hvor kunstnere, adelen, admiraler og handlende kom her til i ét af Nordjyllands væsentligste knudepunkter.
TAK til alle frivillige for Jeres indsats for Sæby igennem også det sidste halve år, vi ønsker Jer alle en RIGTIG GOD SOMMER med et hurtigt kig tilbage, på hvad 1. halvår 2026 bl.a. har indeholdt:
En samlet indsats for Sæby (Sæby Søbad: Konflikt og retning)
”Hvis vi mener alvorligt at turismen skal være en vækstmotor for Sæby, skal vi også sikre, at gæsterne har et sted at bo. Placering ved Sæby Søbad er unik, og bør bruges til noget, der skaber aktivitet og arbejdspladser for hele byen” siger Kim Müller.
På den baggrund var der arrangeret borgermøde med 110 deltagere og byrådet inviteret til en drøftelse af den igangværende høring omkring Sæby Søbad og det forslag der er fremsendt ift. etablering af 24 ejerlejligheder på matriklen. I Sæby Erhvervsforening mener vi, at området skal rumme et hotel eller hotellejligheder, så området bevares for de mange – ikke for de få.
Esben Thomsen står bag et høringssvar der pt. har et 3-cifret antal underskrivere, og inviterer flere borgere til at skrive med under.
Jyllands Østkyst Plan (JØP)
En national udviklingsplan på tværs af 6 kommuner og udpeger de områder med størst potentiale. Her er Sæby fremhævet som stærkt feriested og fremhæver investeringer i naturnære oplevelser, kvalitetsløft i ferieboliger og en styrket kulturprofil der vil kunne øge tiltrækningskraften og forlænge sæsonen.
De Glemte Broer
Oplev 5 kilometer i historiens fodspor, følg åen og genfind Sæbys 10 glemte broer med hver deres unikke fortælling fra Sæbys 1.000 år gamle historie.
Den 7. juni 2026 blev De Glemte Broer officielt indviet, da borgmester Jon Andersen og 7-årige May fra Haldbjerg klippede den røde snor og 347 borgere deltog i ceremonien og den efterfølgende vandretur.
Ruten er nu officielt tilgængelig via officielle vandresites, og de frivillige bag projektet fortsætter til næste fase, hvor det handler om den konkrete udvikling af flere broer, samt yderligere historier/info om de enkelte broer.
Se mere på www.saeby.dk
Fremtidens Strande
Der er tilsagn om 2,1 mio. kr. til etablering af Sæby Strandpark fase 1. Projektet afventer pt. behandling inden næste fase kan igangsættes.
Træbroen ved Fiskerstien
Sæby Erhvervsforening arbejder i tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Kystmuseum Sæby på at finde finansiering til bevaring (og løft) af træbroen ved Fiskerstien.
Sammen med Jens Thidemann og Nordjyllands Kystmuseum løftes projektet til den historiske rute og fortælling, med fokus på Sæby under 2. verdenskrig.
Vandsportens Hus
Vandsportens Hus har afsluttet arkitektkonkurrencerne og vinderforslaget offentliggjort for Sæbys kommende kulturelle fyrtårn på Sæby Havn. Første spadestik tages i 2027, og i september 2028 står det færdigt.
Sæby gamle rådhus
Frederikshavn Kommune har solgt det gamle rådhus, og Sæby Friskole bliver central lejer og flytter ind hurtigst muligt.
Sæby Festival
En udviklingsdriver med stærk samskabelse, lokalt engagement og som allerede på 3. år har stadfæstet sig, og som fremhæves Frederikshavn Kommunes Kulturpunkt (via Region Nordjylland)
Hele byens festival afholdes lørdag den 22. august: Sæby Festival.
Mens vi venter
Et hold af handlekraftige ildsjæle har sat sig for sammen med Sæby Handelsstandsforening at forskønne de tomme butikslokaler, facader og brandtomten.
Takket være ildsjæle i Rundt om Sæby og Sæby Handelsstandsforening er der blevet forskønnet i bymidten, mens vi venter på huse bliver solgt og nye aktiviteter bliver skabt.
Signaturgade
Der arbejdes på at omdanne Søndergade til en signaturgade, der gennem design, materialer, funktioner afspejler Sæbys identitet og binder området sammen på de gåendes præmisser frem for de kørendes.
Fremtidsruten
Sæby Erhvervsforening initierede i 2025 en lokal karrieredag for Sæbys 9. klasser med det formål at give de unge et bedre indblik i de mange uddannelses- og jobmuligheder der findes i Sæby.
Fremtidsruten afholdes torsdag den 24. september, og udover de lokale unge vil 9. klasserne fra Torslev Skole også deltage.
Danish Crown grunden
Spændende forhandlinger foregår, og det glæder os. Mere venter fremadrettet.
24 Timer ved Havet
Ny deltagerrekord med 800 deltagere, flere rekorder blandt deltagerne, et stærkt samarbejde med frivillige fra Friskolen, Floorballklubben og flere lokale samarbejdspartnere. Ifølge arrangørerne det bedste løb i løbets 13-årige historie.
Fruen fra havet 25 års jubilæum
I 2001 skabte kunstneren Marit B. Nordheim med hjælp fra 880 lokale Sæby-børn byens skytsengel: Fruen fra Havet, baseret på en fortælling fra Henrik Ibsen.
Den 15. august fejres det med jubilæum og en efterlysning af at alle børnene fra dengang kommer hjem samt at Sæbys børn i dag inviteres til at lave nye udgaver af skytsengle, hvoraf 25 udvælges og bliver en fast del af Sæby Havn.
Potentielt feriecenter i Lyngså
Eksisterende lokalplan og byggeret til 248 feriehuse tæt-lav bebyggelse + centerbygning incl. Muligheden for at etablere subtropisk vandland, restaurant og detail – lige ved Østkystens bedste badestrand.
Projektet lever og er i øjeblikket til salg via Nordicals.
Ny borgmester
Et nyt byråd har afholdt deres første halve år og tak til borgmester Jon Andersen for at tage teten, – og for at tage taburetten og stafetten ifht at udvikle vores allesammens ’verdens navle’.
Sammen skaber vi udviklingen, fælles løfter vi indsatsen og opbakningen med øjnene på bolden.
”De her mennesker (frivillige) går til byudvikling i deres fritid, det hjælper os alle sammen, og der er plads til flere”, citat borgmester Jon Andersen ifb indvielse af De Glemte Broer.
NYD sommeren og vores Sæby.
OBS: dette blot er eksempler på alt det gode der sker i Sæby – der er MEGET mere.
Med ønsket om en RIGTIG GOD SOMMER.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommerhilsen fra Sæby Erhvervsforening' til en bekendt