Foredrag med Anja Ringgren Lovén i Understed

Foredrag med Anja Ringgren Lovén i Understed

23. marts 2014 - kl. 6:46 - af

Den nyoprettede gruppe ”Kultur i Understed” starter med at være vært ved et foredrag med stifteren af Dinnødhjælp, Anja Ringgren Lovén.

Anja Lovén har viet sit liv til at hjælpe heksebørnene i Nigeria. Heksebørn, er børn, som af en eller anden grund er blevet anklaget for at være heks og som derfor lider en frygtelig skæbne med tortur og evt. døden til følge.

Anja forsøger at give disse børn et liv. Selv har hun solgt alt, hvad hun ejede, knoklet for at tjene penge og for at samle penge ind, alt sammen for at kunne hjælpe denne oversete gruppe, heksebørnene.

Dinnødhjælp er en non profit organisation, hvor alle indtægter og donationer ubeskåret går til nødhjælpsarbejde.

Den 31. marts kl. 18.00 holder Anja Lovén foredrag i Understed Forsamlingshus om sit spændende arbejde. Aftenen starter med spisning, som er leveret og sponseret af Jerry´s. Der vil efter spisningen være foredrag af Anja, og i pausen vil Danni Mikkelsen underholde.

Initiativtagerne til dette arrangement er Understed Idrætsforening og Understed Borgerforening, og samtidig var der hurtigt andre, som meldte sig på banen til at støtte dette projekt.

Billetprisen inklusiv spisning er på 100 kr. og alt går direkte til Anja og Dinnødhjælp.

Der er på nuværende tidspunkt solgt over halvdelen af billetterne, så ønsker du at være med til dette spændende arrangement, skal du nok se at få købt billet.

Billetterne kan købes i den Blå Giraf i Sæby eller ved henvendelse på tlf. 2015 0057 Lea Wärnstrøm, eller tlf. 40 33 56 01 Katharina Gadensgaard.

Arrangementet støttes af:
Den Blå Giraf i Sæby
Ostefruen i Sæby
Restaurant Jerry´s i Frederikshavn
Ole Bouet, Understed
Elsemarie Skytte, Sulbæk
Hørby Bageri
Lars Falk i Frederikshavn
Bodil Heden, Karup
Understed Idrætsforening
Understed Borgerforening

Se http://dinnoedhjaelp.dk/ for mere information omkring Anjas arbejde.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag med Anja Ringgren Lovén i Understed ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger